Fri fragt i Danmark ved bestillinger over 300kr. Ellers koster fragt 30 kr.

Bangkok: Rembrandt Towers Serviced Apartments

Rembrandt Towers Serviced Apartments i Bangkok

I Bangkok boede jeg på Rembrandt Tower Serviced Apartments. Jeg havde fået Rembrandt Tower anbefalet af en tidligere kollega og var ret spændt på at se, hvordan det var. Desværre var førstehåndsindtrykket ret skuffende, da de valgte at give mig en lejlighed lige under en etage, hvor der blev boret og banket på højtryk hele dagen.

Jeg ved ikke helt, hvordan de ræsonnerede. De kunne se, at jeg kom direkte fra lufthavnen, jetlagged efter en lang flyvetur, så hvordan i alverden kunne de tro, at en lejlighed med masser af larm ville være lige noget for mig??

Det kunne jeg selvfølgelig ikke leve med, så jeg ringede ned til receptionen, men der var så meget støj, at de ikke kunne høre, hvad jeg sagde. Jeg gik derfor ned for at klage og fik det højst mærkværdige svar, at det vel ikke gjorde noget, da det jo kun var i dagtimerne, at det larmede. Say what?!?

Rembrandt Towers i Bangkok

Jeg blev derefter tilbudt en større lejlighed som kompensation, hvilket heller ikke gav meget mening, da jeg for det første rejste selv, og for det andet arbejdede det meste af tiden og derfor ikke havde brug for meget andet end en seng og et skrivebord. Efter megen parlamentering frem og tilbage fik jeg endelig en anden lejlighed samt kompensation for den første overnatning. Jeg fik også en frugtskål med en masse sjove frugter i, deriblandt nogle små grimme nogle, med konsistens som et fiskeøje, som viste sig at smage helt fantastisk.

Selve lejligheden var fin. Der var køleskab, strygebræt og strygejern og alt hvad man ellers har brug for, og sengen var kæmpestor og meget behagelig. Kvarteret er et af de mindre sleazy langs den del af Sukhumvit Rd, med masser af gode restauranter og en Skytrain station indenfor gangafstand. Jeg vil derfor ikke tøve med at booke lejlighed på Rembrandt Tower igen, men huske at være ekstra nøje med at understrege at jeg vil have en lejlighed uden byggestøj.

Min Bangkok Blog

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Reklame – Book dit hotel i Bangkok her:

Bangkok

Reklame

Powered by 12Go system
Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje