Fri fragt i Danmark ved bestillinger over 300kr. Ellers koster fragt 30 kr.

Som Tam Nua – Bangkok Restauranter

Som Tam Nua, Bangkok

Jeg sprang morgenmaden over i dag og gik i stedet direkte til frokost på Som Tam Nua henne på Siam Square. Som Tam Nua plejede at være gemt væk nede i en lille gyde, men efter Siam Square’s make-over ligger restauranten nu ude i det fri. Omkring frokosttid er der for det meste en lang kø udenfor, og i dag var ingen undtagelse. Dog gik det ret hurtigt, og jeg tror ikke, at jeg ventede mere end 10 minutter. Mens jeg ventede tog personalet imod min bestilling, så da jeg endelig blev vist hen til mit bord, var maden klar få minutter efter. 

Den stærke thailandske papayasalat, som tam, er restaurantens specialitet, så den bliver man selvfølgelig nødt til at prøve. Jeg har næsten været i gennem hele deres som tam-menu, med undtagelse af den med pølse, så den besluttede jeg mig for at prøve i dag. Jeg bestilte også den sædvanlige BBQ Pork samt en af de søde små kurve med sticky rice. Nogle gange kan deres BBQ Pork være lidt tør, men det var ikke tilfældet i dag.

Mine smagsløg har allerede vænnet sig til Bangkok spicy, så jeg behøvede hverken iste eller servietter for at komme igennem måltidet. Denne fase når jeg sjældent før på 3. eller 4.-dagen, så fortsætter det sådan her, kan jeg sikkert spise hele chilier lige fra skålen inden jeg tager herfra:)


Som Tam Nua er en af mine absolutte favoritter i Bangkok. Restauranten plejede at være godt gemt af vejen nede af en af Siam Squares mange sidegader, men efter at hele området er blevet renoveret, ligger Som Tam Nua nu ud til en åben plads og er blevet meget lettere at finde. Som Tam Nua tiltrækker primært områdets unge fashionistaer, der har samlet appetit efter intensiv shopping i butikkerne rundt om Siam Square.

Da det næsten kun er lokale, som spiser på Som Tam Nua, er priserne også væsentligt lavere end på de gængse turiststeder, selvom det dog er blevet en smule dyrere de seneste par år. Sidst jeg var der kostede en papayasalat 75-90THB og en kurv med stegt kylling 120THB. Der er både et engelsk menukort og et Thai menukort, og umiddelbart ser det ud som om, der er flere retter at vælge mellem på Thai-menuen, men jeg ved ikke, om priserne også er forskellige.

Maden på Som Tam Nua er fantastisk. Der er mange lækre salater fra Isaan-provinsen på menuen og selvfølgelig flere varianter af som tam (papaya salat), men også  andre mindre kendte retter og flæskesvær. Min yndlings-somtam er den med crispy pork, som jeg plejer at bestille sammen med en portion sticky rice, som man spiser med fingrene fra små flettede kurve.

I gadeplan er stemningen ret hektisk da folk hele tiden kommer og går, og man knapt når at lægge bestikket fra sig, før personalet er i gang med at gøre bordet klar til næste kunde, men en trappe op kan man sidde lidt mere uforstyrret. Man skal dog ikke forvente nogen overvældende service, da fokus primært er på at få ordrerne ekspederet så hurtigt som muligt. Caféen Yingdeaw Homemade ligger lige ved siden af, så der kan man kigge ind bagefter, og lade sig friste a nogle af alle de lækre desserter. Da jeg sidst var på Som Tam Nua kunne man desuden bestille drikkevarer fra Yingdeaws menukort.

• Maden på Som Tam Nua (specielt salaterne) er meget stærk, så bestil retterne “non-spicy” hvis du er i tvivl om du kan kapere det.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Reklame – Book dit hotel i Bangkok her:

Bangkok

Reklame

Powered by 12Go system
Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje