Fri fragt ved bestillinger over 500 kr.  Ellers koster fragt 50 kr. 

Leder du efter bloggen? Den finder du nu ovre på mitziemee.com hvor jeg blogger om mad og opskrifter, rejser og livsstil.

besøg mitziemee.com >>

Platinum Mall – Bangkok Shopping Guide

Platinum Mall, Bangkok

Platinum Fashion Mall er et af de bedste steder at shoppe billigt tøj i Bangkok. Alle de nyeste asiatiske trends er repræsenteret i de små butikker, der udover tøj også sælger sko, accessories og tasker samt alverdens andre moderelaterede ting.

Platinum Fashion Mall er egentlig et engros-center, men de fleste butikker tillader, at man kun køber en enkelt vare. Køber man 3 eller flere produkter fra samme butik får man dog ofte en rigtig god rabat.

Da Platinum Malls kundegruppe primært er lokale, så er størrelserne ofte ret små. Hvis man bruger størrelse small i Danmark, skal man nok regne med at skulle op i en størrelse large i butikkerne i Platinum.

Nogle butikker har kun one-size tøj og det er sjældent, at man kan få lov til at prøve tøjet, inden man køber. Jeg plejer derfor at tage et målebånd med hjemmefra samt en seddel med mine mål, så jeg hurtigt kan vurdere, om der er en realistisk mulighed for, at jeg rent faktisk kan passe det, jeg har tænkt mig at købe.

Platinum Mall kan være både proppet og hektisk, så hvis man foretrækker en mere afslappet oplevelse, bør man undgå eftermiddagene og weekenderne, når de unge thailandske fashionistaer er ude for at shoppe. Der er mere end 2000 butikker i Platinum Mall, så gør dig selv den tjeneste at reservere en hel dag bare til Platinum Mall.

Kvaliteten af varerne varierer, så check dine varer nøje før du køber. Mit overordnede indtryk er, at de håndlavede produkter, samt produkterne fremstillet i Thailand generelt er af bedre kvalitet end de billigere kinesiske importvarer.

•  Platinum Mall består af en A bygning (Zone 1+2) samt en B bygning (Zone 3). Jeg kan rigtig godt lide det thailandske mærke Walking In My Shoes, som man finder i Orchard B på 5. Etage i Zone 3.
Der er også to filialer af det populære smykkemærke Pink Pvssy i Zone 2. En i gadeplan (1F) og en på 5. Etage (5F).

• På 6. etage finder man FoodCenter, som er en food court, hvor man spiser både godt og meget billigt.

•  Den nærmeste BTS station er Chit Lom, men den ligger stadigvæk et godt stykke fra Platinum Mall, så jeg vil anbefale, at man tager en taxi, i hvert fald på vejen tilbage, hvor man sikkert har meget at slæbe på. Dog kan det være svært at finde en taxi, der vil køre med taxameteret på og ikke i stedet forlanger en højere fast pris.


Platinum Fashion Mall, 222 Phetchaburi Road, Ratchathewi, Bangkok

Platinum Mall – Bangkok Shopping Guide
Hoteller i Bangkok

Bangkok er en af de byer, hvor du får virkelig meget for pengene. Uanset om du er på udkig efter luksus med rooftop pool og roomservice, eller bare har brug for et billigt sted at sove, så finder du det i Bangkok. Der er noget for enhver smag og enhver pengepung.

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Bangkok

  • BTS SKYTRAIN BTS Skytrain kører højt hævet over byens gader, og specielt i myldretiden er det uden tvivl den mest effektive måde at komme omkring i Bangkok. Det er ret …

  • Vil du gerne vide hvor Bangkoks kunstnertyper af den mere hippe slags gemmer sig? Et godt bud kunne være WTF, som er en skøn bar, hvor gode drinks, lækker barmad …

  • Wine Connection startede med at være en vinhandel/vinimportør, men nu inkluderer imperiet også vinbarer over hele byen. Wine Connections vin- og tapasbar i Rain Hill var dog den første som …

  • Oskar er en lækker bistro/bar lige der, hvor det hele sker i Bangkoks natteliv. Gode cocktails til rimelige priser og et menukort, der kan please de fleste, har hurtigt gjort …

  • Det kan godt være at Sky Bar i Lebua State Tower har Bangkoks bedste udsigt, men når det gælder atmosfære og lækker indretning, så foretrækker jeg at sippe mine Mai …