Fri fragt i Danmark ved bestillinger over 300kr. Ellers koster fragt 30 kr.

Opskrift: Tapioca og Crepioca – Brasilianske pandekager til morgenmad

Tapioca, Brazilian breakfast crepe

Ana, min roommate i New York, er fra Brasilien, og hun forkæler mig konstant med brasilianske lækkerier. Her forleden lavede hun crepioca og tapioca, som begge er en slags brasilianske pandekager med tapioca-mel, som man spiser til morgenmad.

Tapioca

Lad os starte med tapioca, for det er den letteste. Der er nemlig kun en ingrediens, og det er tapioca-mel. Man fordeler tapioca-melet i et tyndt, regelmæssigt lag på en stegepande på middel varme. Efter et par minutter begynder de små tapioca-korn at klistre sammen, og vips, så har man en pandekage. Check med en paletkniv at pandekagen er færdig (den skulle gerne hænge sammen over det hele), før du tilsætter det fyld, du har lyst til. Den tapioca Ana lavede til mig var med røræg og smeltet ost, og den smagte fantastisk. Selve tapiocaen har ikke meget smag, så husk at tilsæt krydderier til fyldet. Flip den ene halvdel over den anden, og så er tapiocaen klar til at blive spist.

Crepioca

Crepioca laver man fra en dej med æg og tapioca-mel, og Ana tilsætter derudover også lidt hytteost og masser af krydderier. Crepiocaen skal steges et par minutter på hver side, før den er færdig. Den er mere mættende end tapiocaen, så man behøver egentlig ikke fyld, men har man lyst, så smager crepiocaen rigtig godt med avocado, ost og tomat.

Crepioca ingredienser

Ingredienser (Crepioca):

1 æg

2 spsk hytteost

1 spsk tapioca-mel

Salt

Oregano

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Opskrifter

Shop Håndvævede Viskestykker