Gammeldags Æbleskiver – Min Mormors Opskrift

Æbleskiver - Min Mormors Opskrift

Noget af det jeg glæder mig allermest til i december måned, er alle de æbleskiver jeg skal nå at spise inden jul. Når jeg har tid, laver jeg dem fra scratch, efter min mormors originale opskrift med kærnemælk og gær, for har man først smagt gammeldags, hjemmelavede æbleskiver, så lokker de frosne fra supermarkedet altså ikke rigtig længere.

Denne opskrift giver ca. 28 æbleskiver, hvilket de fleste nok ville sige er en passende portion til 4 sultne jyder, men har man min æbleskiveappetit, så regn med 10 æbleskiver pr. person i stedet.

Noter til opskriften

Man steger æbleskiver i svinefedt, palmin eller olie, aldrig i smør. Grunden til at man ikke steger i smør er at æbleskiverne skal steges ved ret høj varme for at få den der sprøde, lækre skal, og det vil branke smørret.

De bedste æbleskivepander er de tunge støbejernspander, og det tager et godt stykke tid at varme dem op, så man skal have lidt tålmodighed i starten. Når de først er varmet op, tager det også rigtig lang tid for dem at køle af, så pas på du ikke brænder fingrene.

Hjemme hos os har vi altid brugt en strikkepind (en af dem, der er spidse i begge ender) til at vende æbleskiverne med. Man kan også bruge strikkepinden til at tjekke, om æbleskiverne har fået nok. Hænger der ikke noget dej ved, når man stikker pinden ned i æbleskiven, så er den færdig.

I videoen nedenfor kan I se min mor, aka Mummi P, bage æbleskiver efter min mormors opskrift:)

Æbleskiver – Min Mormors Opskrift

Recipe by Mitzie Mee – Sanne Course: julCuisine: Danmark
Portioner

28

æbleskiver

Noget af det jeg glæder mig allermest til i december måned, er alle de æbleskiver jeg skal nå at spise inden jul. Når jeg har tid, laver jeg dem fra scratch, efter min mormors originale opskrift med kærnemælk og gær, for har man først smagt gammeldags, hjemmelavede æbleskiver, så lokker de frosne fra supermarkedet altså ikke rigtig længere

Ingredienser

  • 4 dl 4 kærnemælk

  • 25 g 25 gær

  • 2 tsk 2 sukker

  • 1 tsk 1 vaniljesukker

  • ½ tsk ½ salt

  • 4 4 æg

  • 250 g 250 mel

  • svinefedt, olie eller palmin til stegning

Sådan gør du

  • Varm kærnemælken forsigtigt. Den skal være lillefingervarm, men bliver den varmet for voldsomt op så skiller den, og så er der ikke andet at gøre end at starte forfra.
  • Smuldr gæren i en stor skål og tilsæt sukker, salt og vaniljesukker
  • Hæld den lune kærnemælk over gæren og rør indtil gæren er opløst.
  • Del æggeblomme og hvider (obs! vi skal bruge begge dele). Rør æggeblommerne i dejen.
  • Tilsæt mel og rør om.
  • Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen.
  • Lad dejen hæve i 1 time i stuetemperatur eller varmere.
  • Hæld dejen over i en kande. Du behøver ikke røre i dejen efter hævningen.
  • Læg svinefedt i alle hullerne i panden, og vent på at panden bliver ordentligt varm.
  • Hæld dej op til kanten af hvert hul.
  • Vend æbleskiverne når de er gyldenbrune og sprøde udenpå. Det er vigtigt at du sørger for at tilsætte fedtstof under hele stegningen.
  • Steg indtil hele æbleskiven er fint gyldenbrun. Serverer med flormelis, jordbærsyltetøj og gløgg.

Opskrift-video

Mitzie Mee Shop

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Opskrifter

Mitzie Mee Shop