Opskrift: Bibimbap med grøntsager og spejlæg

Opskrift: Bibimbap med grøntsager og spejlæg

Bibimbap er en rigtig koreansk klassiker. Direkte oversat betyder bibimbap “blandet ris” og det fanger konceptet meget godt, da bibimbap er ris serveret med forskellige slags grøntsagstoppings, som arrangeres i separate segmenter på toppen af risene. I modsætning til hvad mange tror, bruger man ikke rå grøntsager til bibimbap. Alle grøntsagerne er enten blancherede eller vendt på panden og krydret med lidt sesamolie, salt og hvidløg.

Alle ingredienserne tilberedes separat og det kan derfor virke lidt uoverskueligt og meget tidskrævende at gå igang med at lave sin egen bibimbap. Med lidt planlægning og ordentlig forberedelse går det dog forholdsvis smertefrit, og det er hele besværet værd, for hjemmelavet bibimbap smager virkelig himmelsk.

Når man nu har gjort sig så store anstrengelser med at få det hele til at se fint ud, kan det virke lidt ærgerligt, at ødelægge de sirligt opdelte segmenter, men det er vigtigt at du blander det hele rigtig godt sammen inden du går igang med at spise, så hver mundfuld indeholder lidt af det hele.

Du kan se hvordan bibimbap skal blandes i videoen i mit blogindlæg fra Hankook Jib i Korea >>

Man kan enten servere bibimbap i en almindelig skål eller i en varm stenskål som dolsot bibimbap. Serverer man dolsot-bibimbap vil den varme skål gøre risene i bunden sprøde og holde retten varm under hele måltidet. Dolsot-bibimbap serveres typisk med rå æggeblomme og hakket, råt oksekød på toppen, og det er den version jeg typisk bestiller, hvis jeg er ude at spise på koreansk restaurant, Dog er det de færreste som lige ligger inde med en dolsot-skål, så det er den almindelige version I får opskriften på her.

Noter

Ris: Det er bedst hvis du kan finde nogle gode korte, koreanske hvide ris, men hvis du ikke lige har et asiatisk supermarked i nærheden kan du også sagtens bruge sushi-ris eller grødris. Det er vigtigt at risene ikke bliver overkogt, så det er bedre at de får lidt for lidt end lidt for meget, så de ikke splatter ud og bliver til mos, når alle ingredienserne røres sammen.

Spinat: Du kan bruge babyspinat eller almindelig spinat. Bruger du almindelig spinat så sørg for at fjerne de groveste stilke, og skær evt. spinaten igennem nogle gange efter blancheringen.

Bønnespirer: Man bruger typisk mungbønnespirer til bibimbap. Det er også de spirer der er mest almindeligt forekommende i de danske supermarkeder, så det burde ikke være noget problem at finde dem.

Svampe: Jeg bruger shiitakesvampe i denne opskrift, da de har en ret kødagtig, fyldig smag, men du kan bruge lige den svamp du har lyst til. Hvis du ikke er så glad for svampe kan du evt. tilsætte lidt tofutern i stedet, for at gøre retten mere mættende.

Gochujang er en koreansk fermenteret pasta lavet af chili, ris, sojabønner og salt. Man serverer typisk gochujang i en lille skål ved siden af, så man selv kan bestemme hvor krydret ens bibimbap skal være. Det er en lille smule stærkt, så hvis du ikke har smagt det før, eller ikke er så god til stærk mad, så læg blødt ud og start med en halv teskefuld. Du kan altid tilsætte mere senere.

Sesamolie: Man bruger ikke sesamolien til at stege i, men derimod som krydderi. God sesamolie er ret dyrt, men man bruger ikke så meget af gangen og smagsmæssigt gør det en kæmpe forskel. Sesamolien skal være gyldenbrun i farven og sælges ofte i små flasker. Hvis olien er i en stor hvid plastikdunk er der nok tale om sesamolie til stegning, som er en helt anden ting. Spørg i dit lokale asiatiske supermarked hvis du er i tvivl.

Her er et lille overblik over hvad der skal laves, og hvornår de forskellige momenter skal udføres:

Man starter med at gøre alle ingredienserne klar. Man skærer grøntsager og svampe ud, finder salt og sesamolie frem, rister sesamfrø og presser hvidløget.

Derefter koger man risene og undertiden risene koger (og hviler) tilbereder man grøntsager, svampe og æg.

Så passer det forhåbentligt med at alle ingredienser er færdige nogenlunde samtidigt så man kan samle det hele og servere sin bibimbap mens risene stadigvæk er varme.

Opskrift: Bibimbap med grøntsager og spejlæg

Recipe by Mitzie Mee – Sanne Course: aften, frokostCuisine: Korea
Portioner

2

portioner

Bibimbap er en rigtig koreansk klassiker. Direkte oversat betyder bibimbap “blandet ris” og det fanger konceptet meget godt, da bibimbap er ris serveret med forskellige slags grøntsagstoppings, som arrangeres i separate segmenter på toppen af risene. I modsætning til hvad mange tror, bruger man ikke rå grøntsager til bibimbap. Alle grøntsagerne er enten blancherede eller vendt på panden og krydret med lidt sesamolie, salt og hvidløg.

Ingredienser

  • ris til 2 personer (ca. 2-3 dl rå riskorn)

  • Gochujang

  • 2 2 æg

  • Toppings
  • 2,5 dl 2,5 bønnespirer (mungbønne)

  • 1 pose 1 frisk spinat (ca. 1 liter)

  • 1 1 gulerod (ca. 2,5dl udskåret)

  • ½ ½ zucchini (ca. 2,5dl udskåret)

  • 1 bakke 1 shiitakesvampe (ca. 2,5dl udskåret)

  • madolie til at stege grøntsagerne i

  • Krydderi til grøntsager
  • Salt

  • 2-3 spsk 2-3 sesamfrø

  • sesamolie (4-5 spsk)

  • 5 fed 5 hvidløg

  • 1 spsk 1 sojasauce

Sådan gør du

  • FORBEREDELSE
  • Forbered grøntsager og svampe, så de er målt af, skåret ud, og klar til brug:

    Gulerødder: Skær gulerødderne ud i små tændstikker med kniv eller juliennejern.
    Zucchini: Skær zucchinien ud i små tændstikker med kniv eller juliennejern.
    Svampe: Skær svampene ud i kvarte.
    Bønnespirer: Mål op så du har ca. 2,5 dl
    Spinat: Mål op så du har ca. 1 l.
  • RIS
  • Kog risene efter instruktionerne på forpakningen. Mens risene koger kan du tilberede grøntsagerne.
  • GRØNTSAGER, SVAMPE OG ÆG
  • Find sesamolie og salt frem. Pres hvidløget og rist sesamfrøene på en tør pande indtil de er gyldne. stil sojasauce frem (skal bruges til svampene)
  • Blancher bønnespirerne
    Den letteste måde at gøre dette på er ved at fylde en stor gryde med vand, som man bringer i kog.
    Læg bønnespirerne i en stor si.
    Når vandet koger sænker du sien med bønnespirer ned i vandet i 1-2 minutter.
    Hæld bønnespirerne over i en skål.
  • Blancher spinaten
    Du kan bruge gryden med vandet fra bønnespirerne.
    Læg spinaten i en stor si. Det kan være du behøver blanchere over to omgange hvis al spinat ikke får plads i sien.
    Sænk sien med spinat ned i vandet i ½ -1 minut.
    Hæld spinaten over i en anden skål.
  • Dressing til spinat og bønnespirer
    Bland henholdsvis spinat og bønnespirer med ½ tsk hvidløg, 1 tsk sesamolie, lidt salt, 1 tsk sesamfrø
  • Gulerødder og Zucchini
    Sauter på en varm stegepande med lidt madlavningsolie i 1-2 minutter. Grøntsagerne skal stadigvæk være al dente. Du kan krydre med salt, sesamolie og hvidløg.
  • Svampe
    Sauter svampene på panden med lidt madlavningsolie. Tilsæt lidt sojasauce og krydr med sesamolie og hvidløg (salt ikke nødvendigt)
  • Æg
    Steg 2 spejlæg sunny side up. Læg på en tallerken og stil til side.
  • SÅ SKAL DET HELE SAMLES
  • Fordel den færdigkogte ris i 2 skåle. Arranger de 5 toppings i separate sektioner ovenpå risene.
  • Drys med ristede sesamfrø og server med gochujang i en lille skål ved siden af.

Opskrift-video

Mitzie Mee Shop

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Opskrifter

Mitzie Mee Shop