Fri fragt ved bestillinger over 400kr. Vi planter et træ for hvert produkt du køber.

Mitzie Mee Blog

Bangkok: KOI – Vellykkede japanske fusioner

KOI - Bangkok

Update: KOI ligegr ikke længere i Sukhumvit, men er nu flyttet til 39. etage i en ny bygning i Sathorn

Hvis man ikke har noget imod at ens sushi har et meget californisk præg (læs: avocado og mayonnaise), så er KOI nok et af Bangkoks allerlækreste steder at nyde sine maki-ruller. Poul og jeg fejrede nytårsaften 2010 på KOI, og siden da, har restauranten været et af de steder, jeg forsøger at besøge, hver gang jeg er i Bangkok.

Udover sushi kan man få masser af spændende småretter og, meget vigtigt, et godt udvalg af desserter. Selvom KOI er en forholdsvis dyr restaurant efter Bangkokstandard, er det stadigvæk væsentligt billigere end mange mere middelmådige sushisteder i København.

Jeg havde egentlig ikke troet, at jeg ville kunne klemme et besøg på KOI ind denne gang, men en sen aften lurede den lille sult, og jeg smuttede alligevel forbi til en gang tuntatar og en crème brûlée. Baren er også rigtig god og serverer nogle virkelig gode cocktails, men jeg var på vej i seng, så jeg nøjedes med en sodavand, før jeg mæt og glad gik tilbage til hotellet.

KOI ligger i den pæne del af Sukhumvit, og maden kan bedst beskrives som upscale japansk med et (til tider ret stort) californisk twist. KOI findes også i Las Vegas, New York og Los Angeles. Jeg har været på den i Las Vegas flere gange, og det er også et superlækkert sted, der ligesom i Bangkok transformeres til en hip loungebar senere på aftenen, så man kan blive på samme sted hele aftenen.

• Regn med at bruge omkring 1500-2000THB, hvis du vil have et ordentligt indtryk af, hvad KOI’s menu kan tilbyde og også smage nogle af deres gode cocktails.

• Dresscode: Alt fra smart casual til meget up-dressed fungerer.

Min Bangkok Blog >>


KOI’s nye adresse i Sathorn: KOI ,9 fl, Sathorn Square Building, 98 North Sathorn Rd., Silom, Bangrak, 10500 Bangkok

Effektiv koreansk hudpleje med naturlige ingredienser

Håndvævet i Cambodia

Bæredygtigt koreansk design.

Jeg er på YouTube!

Videoer fra mine rejser + Opskrifter fra hele verden.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, tips og anbefalinger en gang om måneden.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.