Bangkok: Blue Whale – Blå café på Maharaj Road

Blue Whale café i Bangkok

På denne tid af året er det mega varmt og fugtigt i Bangkok, så efter at jeg havde checket ud fra Riva Arun, tog jeg mig lige en iced latte på caféen ved siden af, inden jeg begav mig af sted mod det nye hotel i den anden ende af byen.

Caféen hed Blue Whale, og på menuen var der flere forskellige, mere eller mindre blå retter. Jeg kunne Google mig frem til, at deres smølfeblå Butterfly Pea Latte lige nu er lidt af et hit på Instagram, men jeg havde mest lyst til en helt almindelig iced latte, så det var det, jeg endte med at bestille. Den viste sig nu også at være ganske fotogen.

I det hele taget var Blue Whale som skabt for Instagram, og den rustikke indretning med de maritime aftryk var en fryd for både øje og iPhone.

Der var også en lille altan på 1. etage, men den var desværre belejret af en storrygende forretningsmand. Heldigvis gik han efter et stykke tid, så jeg kunne nyde resten af min kaffe ude i solen.

Blue Whale, 392/37 Maharaj Road (Maha Rat on GoogleMaps), Bangkok

Reklame
Hoteller i Bangkok

Bangkok er en af de byer, hvor du får virkelig meget for pengene. Uanset om du er på udkig efter luksus med rooftop pool og roomservice, eller bare har brug for et billigt sted at sove, så finder du det i Bangkok. Der er noget for enhver smag – og enhver pengepung.

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Bangkok

  • Jeg er kun i Bangkok på kort visit, så jeg begrænsede mig til det allermest nødvendige, da jeg pakkede, for at kunne nøjes med at rejse med håndbagage. Make-up og …

  • Jeg spiste frokost i MBK’s food court, Food Island, som ligger på 6. sal i centeret. Man køber kuponer ved indgangen, som man bruger til at betale med, og maden …

  • Blandt mine venner er Rikke uden tvivl den med det største shopping-gen, så jeg var selvfølgelig nødt til at vise hende Sampeng lane i Chinatown, for Sampeng Lane er et …