Bangkok: Babble & Rum – Restauranten på Riva Surya

Babble and Rum på Riva Surya

Som I nok kunne forstå fra mit tidligere blogindlæg om Riva Surya, så var jeg ret begejstret for hotellet. Det var derfor ekstra grädde på moset (som de siger i Sverige), da jeg fandt ud af, at deres restaurant, Babble & Rum, også viste sig at være ret fantastisk.

Babble & Rum serverer lidt af hvert, og på menukortet finder man både klassiske thairetter, store bøffer og spanske tapas. Selvom man kunne frygte at et så omfattende repertoire godt kunne gå hen at skuffe, så navigerede Babble & Rum elegant mellem de forskellige køkkener, og der kunne ikke sættes en finger på hverken smag eller udformning af retterne.

Man kan få udmærket som tam (papayasalat) til billige penge på de fleste gadehjørner i Bangkok, så selv hvis omgivelserne er toplækre, kan det være svært at motivere en pris, der er meget højere end et par baht. Den som tam jeg fik på Babble & Rum var dog perfekt tillavet og blev serveret med et saftigt stykke grillet kylling, så 250THB føltes faktisk som en meget rimelig pris.

Babble & Rum ligger i en smuk tilbygning til hotellet, og gulv-til-loft-vinduerne tager fint vare på den flotte udsigt man har til Chao Phraya floden. Maden var bemærkelsesværdig god, servicen upåklagelig og omgivelserne stilfulde uden at være prangende. Derfor undrede det mig faktisk lidt, at der ikke var flere, som havde fundet vej til restauranten den søndag aften, vi var der. Hvis de holder stilen på lang sigt, er jeg dog ikke et øjeblik i tvivl om, at folk nok skal finde derhen, og at jeg, næste gang jeg er i Bangkok, må stille mig i kø for at reservere bord.


Babble & Rum ligger i det elegante boutiquehotel Riva Surya, lige ned til Chao Phrayafloden. Restauranten er stilfuld og luftigt indrettet, og prisniveauet overraskende rimeligt med tanke på beliggenheden og det flotte omgivelser. Menuen inkluderer både pizza, tapas og traditionel thaimad, så selv kræsne ganer finder med stor sandsynlighed noget, der frister.

Efter middagen kan man tage sig en cocktail på Mezzanine Bar, som ligger en trappe op, og som har en rigtig fin udsigt til Chao Phraya. I weekenderne spiller forskellige DJ’s hele aftenen og sørger for det perfekte soundtrack til den flotte udsigt.

• Vil man sidde på første parket til Chao Phraya, skal man vælge et af de udendørs borde, som står helt henne ved floden.

Flere blogindlæg om mad og restauranter i Bangkok >>


Babble & Rum, Riva Surya, 23 Phra Arthit Rd., Phranakorn, Bangkok, Nærmeste færgestop: Phra Arthit

Reklame
Hoteller i Bangkok

Bangkok er en af de byer, hvor du får virkelig meget for pengene. Uanset om du er på udkig efter luksus med rooftop pool og roomservice, eller bare har brug for et billigt sted at sove, så finder du det i Bangkok. Der er noget for enhver smag – og enhver pengepung.

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Bangkok

  • Jeg er kun i Bangkok på kort visit, så jeg begrænsede mig til det allermest nødvendige, da jeg pakkede, for at kunne nøjes med at rejse med håndbagage. Make-up og …

  • Jeg spiste frokost i MBK’s food court, Food Island, som ligger på 6. sal i centeret. Man køber kuponer ved indgangen, som man bruger til at betale med, og maden …

  • Blandt mine venner er Rikke uden tvivl den med det største shopping-gen, så jeg var selvfølgelig nødt til at vise hende Sampeng lane i Chinatown, for Sampeng Lane er et …