Boon Tong Kiat – Singapore Hainanese Chicken Rice i Bangkok

Boon Tong Kiat Singapore Chicken Rice Bangkok

Jeg havde aldrig hørt om chicken rice tidligere, men min veninde AC insisterede på, at vi besøgte Boon Tong Kiat. AC har tidligere boet i Singapore, så hun kan lugte en god chicken rice på flere meters afstand, og på Boon Tong Kiat får man den ægte vare.

Man skal ikke forveksle Singapore Hainanese chicken  rice med den slags chicken rice, som serveres på de thailandske restauranter i Bangkok, da det er to forskellige ting. Den singaporeanske variant er kogt flere gange i en bouillon lavet på kylling, ingefær og hvidløg, hvilket resulterer i utroligt saftigt og lækkert kød. Risene tilberedes efter samme fremgangsmåde, hvilket gør dem glinsende af fedt, men uden at det bliver for meget. AC fortalte, at man i Singapore ofte får serveret bouillonen, som er brugt under tilberedningen som en suppe ved siden af.

Chicken rice hos Boon Tong Kiat serveres med 3 forskellige slags sauce; chili, eddike og ingefær, hvilket er sådan det skal være, ifølge AC.  Hun spurgte derudover om lidt koriander til at drysse over, og det blev bragt til vores bord med det samme. Man spiser risen med en blanding af de forskellige saucer på toppen og det smager fantastisk. Jeg havde svært ved at tro, at så enkel en ret kunne smage så godt, men det gør den, og det er stærkt vanedannende. Så er du advaret.

Restauranten minder egentlig mest af alt om et gadekøkken, som er rykket indendørs. Der er fliser på vægge og gulv, og en række af plakater med billeder af maden udgør den primære dekoration af rummet. Er man vant til at spise på den slags hul-i-væggen steder i Bangkok, er Boon Tong Kiat dog hverken værre eller bedre end disse, rent indretningsmæssigt. Og husk: Du kommer på grund af maden, eller rettere sagt, på grund af deres Singapore Hainanese Chicken Rice (som jeg forresten mener bare hedder ”hainanese chicken” i menuen).

Jeg kan ikke huske præcist hvad vi betalte, men jeg mener at ACs chicken rice kostede 60-80THB.
Thonglor er en af de mest livlige gader i Bangkok, og Boon Tong Kiat ligger lige der, hvor det hele sker. Selvom Boon Tong Kiat er et ret beskedent spisested, vil jeg derfor anbefale, at du klæder dig lidt pænt på, da du højst sandsynligt vil få lyst til at besøge en af de nærliggende barer bagefter.

• Nærmeste BTS-station er Thong Lo, men der er rigtig langt at gå, så tag en taxi fra BTS-stationen, specielt hvis du har høje hæle på.

• Der er flere andre retter på menuen, men det er Singapore Hainanese chicken rice, som Boon Tong Kiat er kendt for, og som man mestrer til perfektion.


Boon Tong Kiat, Sukhumvit Soi 55 (Thonglor), mellem soi 14 and 16 (på højre side af vejen), Thonglor, Bangkok

Nærmeste BTS: Thong Lo

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Shop

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Bangkok

Mitzie Mee Shop