Bangkok: Shibuya Honey Toast på After You Dessert Café

Shibuya Honey Toast at After You, Bangkok

Shibuya Toast kan nok bedst beskrives som en French Toast på speed, og kun din fantasi sætter grænserne. Desserten stammer fra Shibuya i Tokyo, men den blev hurtigt populær i de fleste asiatiske storbyer, og hvis man kan tale om en it-dessert i Bangkok lige nu, så er det Shibuya Toast og After You er stedet, man går hen for at smage den.

De nyeste trends i Bangkok er ofte kortlivede, men det virker som om Shibuya Toasts på After You er kommet for at blive. En af årsagerne er sikkert, at Shibuya Toast, udover at se godt ud på Instagram, også smager fantastisk. Inde under den sprøde yderskorpe, gemmer der sig de blødeste, smørstegte brødterninger, og ovenpå det hele er der dit valg af friske bær eller hvad med Nutella og vaniljeis?

Shibuya Toast på After You kan fås i to størrelser: Regular og Baby Size. Regular er stor nok til at dele, og besøger man After You alene, så er en Baby Size mere end nok.
Der er flere After You-caféer i Bangkok, men den i Thonglor er den originale og også den hyggeligste. Thonglor er et af de mere fancy områder i Bangkok og klientellet på After You er primært velhavende thaier samt asiatiske expats fra nabolaget.

After You er travlest hen ad aftenen, og der kan være lang ventetid på at få et bord, da folk sidder længe over deres desserter. Det kan derfor være en god idé at besøge After You til middagstid lige når de åbner, eller tidligt om eftermiddagen, når der ikke er så travlt.

Er man ikke helt overbevist med hensyn til Shibuya Toast-konceptet, så serverer After You også flere andre slags dessert.

• Baby Size Sticky Toast med Nutella og is koster 185 THB

•  After You-caféerne i Siam Paragon og Central World er også meget populære.

• After You ligger lidt over 1km nede af Thonglor Road, hvilket er lidt for langt at gå, så tag en taxi eller en motorcykeltaxi (hvis du tør). Området omkring Thonglor Soi 13 er også kendt som J-Town på grund af de mange japanske expats, så hvis man er mere end sulten for sjov, så findes der et rigtigt godt udvalg af japanske restauranter, hvor man kan spise aftensmad.

After You, Thonglor Soi 13, Thonglor, Bangkok, Tel: 027129266. Nearest BTS: Thonglor

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Shop

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Bangkok

Mitzie Mee Shop