Hello Kitty er for nylig flyttet ind i et stort 3-etagers hus på Siam Square i Bangkok, og selvom man jo skulle syntes, at jeg både er alt for gammel og for cool til japanske katte med hang til pink, så måtte jeg alligevel et smut indenfor, nu jeg alligevel var der.
Jeg bestilte en strawberry crepe cake og en latte og fandt mig derefter et lyserødt bord en trappe op. Min kaffe havde selvfølgelig et nydeligt Hello Kitty-kakaoaftryk, som var så sødt at se på, at jeg næsten ikke kunne nænne at drikke den. Det gjorde jeg dog alligevel til sidst, og Hello Kittys ansigt blev helt tværet ud og lignede mere Hello Hugorm.
Crepe cake er en slags lagkage lavet af pandekager og de er meget populære i Asien lige nu. Hello Kittys version var nydelig at se på, og akkurat lige så sød, som jeg havde forventet. Jeg har med andre ord smagt crepekager, der var meget bedre, men de blev selvfølgelig ikke serveret i et lyserødt hus i midten af Bangkok, og hvis der er nogen, som er undskyldt for at overdosere på sukkerfronten, så er det Hello Kitty.
Der kørte en Hello Kitty-sang på repeat i baggrunden hele tiden, og selvom det kun tog mig omkring en halv time at drikke min kaffe og spise min kage, så nåede den sang altså at gå mig seriøst på nerverne. Jeg fik virkelig ondt af personalet, som måtte stå der dag ud og dag ind og lytte til den sang. Hello Kitty har jo faktisk ikke nogen mund, så burde hun overhovedet være i stand til at synge? Mystisk..
