Hong Kong Airport: Crystal Jade – Nudler til morgenmad

Crystal Jade i Hong Kong

I flyet fra Hong Kong sad jeg ved siden af en dame fra Hong Kong. Hun rejste med sin familie, og hun fortalte, at de plejede at tage til Sapporo og stå på ski, men at det de seneste par år var blevet utroligt dyrt med skiferie i Japan, og at man desuden ofte var nødt til at bestille meget lang tid i forvejen for at få plads.

Derfor havde de i år besluttet at tage på skiferie i Korea i stedet. Hun troede jeg var fra Korea, så hun ville høre mig, om jeg vidste hvordan åbningstiderne i forlystelsesparken Lotte World var under Seollal. Det kunne jeg desværre ikke svare hende på men i stedet kom vi til at snakke om, hvordan det er, at være adopteret. Hun havde nemlig adopteret en lille dreng fra Hong Kong, men hun havde endnu ikke fortalt ham, at han var adopteret, og hun ville gerne vide hvornår jeg mon syntes, det ville være et godt tidspunkt at fortælle ham det?

Mine forældre har aldrig holdt det skjult for mig, at jeg var adopteret. Det ville nok også have været svært, da vi ikke ligefrem ligner hinanden. I stedet har de altid gjort deres bedste for at fortælle mig og min søster hvor meget de havde ønsket sig to piger som os. Lige fra vi var helt små plejede min mormor desuden at fortælle en godnathistorie om, hvordan vi kom flyvende med en kæmpestor flyver hele vejen fra Korea, og hvor glade de var, da vi endelig kom til Danmark. Det syntes jeg var en rigtig fin måde at sige det på, men det er nok individuelt, hvordan man bedst får det gjort.

I Hong Kong havde jeg et par timers ventetid før flyet til Seoul, men lufthavnen I Hong Kong er ikke noget dårligt sted at vente. På land-siden ligger der nemlig en Crystal Jade, som er en supergod kinesisk restaurant. Deres xiao long bao (dumplings med suppe) er lige så gode som dem man får på Din Tai Fung, men de serverer dem først senere på dagen, ikke til morgenmad. I stedet bestilte jeg en skål la mian med spicy peanut sauce, som også er rigtig god. Det er faktisk 2. gang jeg spiser la mian med spicy peanut sauce på Crystal Jade, for da jeg var i Hong Kong tilbage i 2015, var jeg fremme nogle timer før AC landede, så jeg ventede på hende inde på Crystal Jade. La mian er lidt som japanske ramen, og på Crystal Jade laver de dem selvfølgelig fra grunden og tilbereder dem derefter helt perfekt. Hvis man har et par timer i Hong Kong lufthavn, så er Crystal Jade bestemt ikke et dårligt sted at slå tiden ihjel.

PS: Jeg har ikke altid været sådan en som snakker med sidemanden om bord på flyet. Tværtimod var jeg i mange år notorisk asocial I ved, den type, som skynder sig at hive et par øretelefoner op, og lader som om hun sover. De sidste par år har dette dog ændret sig, og jeg kan endda selv finde på at starte en samtale, hvis personen ved siden af ellers ser sød og rar ud. Hvad med jer? Snakker I med nabopassageren på flyet?

Mitzie Mee Shop

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Hong Kong

Mitzie Mee Shop