Jeg har længe villet prøve Gordon Ramsay Burger, så denne gange kunne den lange kø udenfor restauranten ikke stoppe mig. Derudover er en af fordelene ved at rejse alene, at man ofte kan få bord med det samme, hvis man vel at mærke ikke har noget imod at sidde i baren.
Kantarelburgeren med figenmarmelade lød særdeles lovende, så den bestilte jeg. Portobellosvampe har jo længe huseret på mange burgermenuer, men jeg mindes ikke at have set kantareller andre steder end hos Burger.
Kantarellerne smagte af smør og var særdeles henrivende sammen med den saftige bøf. Normalt er jeg ikke så vild med søde ting i min burger, men figenmarmeladen var en oplagt følgesvend til svampene.
Da jeg begyndte at tage billeder af min mad, blev den ældre herre ved siden af mig nysgerrig, og spurgte, hvad jeg skulle bruge billederne til. Jeg fortalte ham om min blog og mine guides, og det blev startskuddet til en af de mest interessante madrelaterede samtaler på denne rejse.
Det viste sig, at han var fra Denver, og i Denver er der åbenbart den mest fantastiske klapperslangerestaurant. Så ved I det. Jeg lovede, at jeg ville tage forbi, hvis jeg nogensinde kom til Denver.
Han fortalte mig derudover om Rocky Mountain Oysters, som altså ikke har noget at gøre med skaldyr. Det er nemlig tyretestikler (kan vist også være grisetestikler), og de kaldes også Cowboy Caviar (jeg har senere smagt Cowboy Caviar på Searsucker og det var slet ikke så tosset).
Da hans mad blev serveret insisterede han på, at jeg smagte en af hans cheese poppers, som han hævdede var noget af det bedste på menuen, og det kan han meget vel have ret i. Jeg fortrød i hvert fald, at jeg ikke havde bestilt en portion selv.
Inden jeg tog af sted på denne rejse var jeg lidt bekymret for, om en måned på egen hånd mon ville blive for meget af det gode. Dog er dagene fløjet af sted og jeg har ikke haft tid til at kede mig. Jeg har mødt så mange søde mennesker undervejs, og hvor nogle bekendtskaber ikke har strakt sig længere end en klapperslangesnak, har andre udviklet sig til venskaber, som jeg håber vil vare i mange år frem.
Gordon Ramsay Burger på Planet Hollywood har alt, hvad man kan ønske sig hos en burgerrestaurant, så man skal ikke lade sig skræmme af den lange kø udenfor. Køen bevæger sig nemlig hurtigt, og burgerne, der venter indenfor, er helt sikkert ventetiden værd.
Jeg ville ønske, at jeg havde haft plads til dessert, for jeg har efterhånden hørt flere af mine venner tale varmt om restaurantens milkshakes, der skulle være et helt måltid i sig selv.
Der er en sej Hells Kitchen-agtig dekoration med levende ild uden for restauranten, men ellers er indretningen ret kasinoagtig, og ikke specielt stilfuld eller hyggelig sammenlignet med de andre Gordon Ramsay-restauranter, som jeg har besøgt. Det kan man dog godt tilgive, når burgerne er så gode.
Gordon Ramsay Burger tager ikke bordbestillinger, men hvis man kun er en person og man er ok med at sidde i baren, kan man ofte gå lige ind.
To andre gode burgerrestauranter på The Strip i Las Vegas er Fatburger og Bobby’s Burger Palace.
