Bobby’s Burger Palace – Las Vegas

Bobby's Burger Palace i Las Vegas

Fatburger er ellers min burger-favorit på The Strip, men da jeg var i Las Vegas sidste år, gik jeg forbi Gordon Ramsay’s BurGR en af de sidste dage, og jeg lovede mig selv (og min bloggerveninde Waz), at jeg ville spise der, næste gang jeg kom til Vegas. Søndag aften forsøgte jeg derfor at overtale de andre til at følge med. Desværre viste det sig at BurGR ikke tog imod bordbestillinger, og vi fik derudover at vide, at vi godt kunne regne med 30-45 minutters ventetid.

30-45 minutter er lang tid, hvis man er sulten, og når jeg er sulten bliver jeg en diva (ja, Snickers, den reklame handler om mig) og helt forfærdelig at være sammen med. Det ville ingen af os risikere, så i stedet foreslog Sylvan at vi spiste på Bobby’s Burger Palace.

Bobby’s Burger Palace var ikke lige så fancy som BurGR, men et godt stykke over niveauet på Fatburger og svaret på alle vores bønner i form af milkshakes (med alkohol, tak), burgere (Angusbeef, medium stegt) og løgringe (kæmpestore, hvorhenne vokser de??). Det var et sandt festmåltid! Løgringene var perfekt sprøde udenpå og bløde indeni, og hvis det ikke var for den dårlige joke, jeg absolut skulle fortælle om hvad der sker med huden fra omskæringer, havde vi nok spist dem alle sammen.

Jeg fik en Palace Classic Burger og den var lige som den skulle være. Saftig uden at være gennemblødt og med en kæmpe syltet agurk ved siden af, samt flere forskellige saucer at vælge mellem. Nice! Min milkshake med blåbær og granatæble var cremet men uden at være for sød, men jeg drak kun halvdelen, da shaken i sig selv nok var omkring halvandet måltid. Selvfølgelig spiste vi alt for meget og alt for hurtigt og vi crashede alle tre i et synkront food coma af dimensioner, så ingen af os orkede hverken at tale eller bevæge os længe efter sidste bid.


Bobby’s Burger Palace, S. Las Vegas Blvd, Las Vegas

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Reklame – Book dit hotel i Las Vegas her:

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje