Blandt mine venner er Rikke uden tvivl den med det største shopping-gen, så jeg var selvfølgelig nødt til at vise hende Sampeng lane i Chinatown, for Sampeng Lane er et af de bedste og billigste steder at shoppe i Bangkok.
Mange af butikkerne er ”Wholesale only”, hvilket betyder, at der er et krav om, at man køber et minimum antal varer. De fleste (bortset fra skobutikkerne) tillader dog, at man blander forskellige designs og farver, og priserne er virkelig lave. Jeg købte 30 par falske øjenvipper til samme pris, som et enkelt par koster i Dubai. Derudover købte jeg også en masse halskæder og øreringe, så Trine, hvis du læser med, så ved du, hvad du får til jul:)
Rikke var først helt paralyseret af det store udvalg og de lave priser, men så gik hun i gang, og hun nåede hurtigt op i et tempo, der fik mig til at tro, at hun havde tænkt sig at købe hele Chinatown. Den første times tid var Magnus meget tålmodig, men han delte ikke rigtig vores entusiasme over den billige shopping, og man kunne se at han blev mere og mere irriteret. Vi fik derfor hurtigt afsluttet alle handler og trak os tilbage, før det endte galt.
På vejen tilbage fra Chinatown gik vi forbi en lille bod med brugte ure. Det var ikke luksusmærker, men superfine hverdagsure med masser af sjæl. De fleste havde mange år på bagen, og hvis de kunne tale, ville de sikkert have masser af historier at fortælle. Jeg forelskede mig i et ur fra det schweiziske mærke Mido, og efter lidt forhandling frem og tilbage, kom prisen ned på et niveau, hvor jeg ikke kunne sige nej. Det er et herreur, så remmen er lidt for stor, men når jeg først har fået den ordnet, er jeg sikker på, at det bliver rigtig fint.
