Las Vegas: Tacos El Gordo – Mere populær end nogensinde

Tacos el Gordo i Las Vegas

Den mexicanske kæde Tacos El Gordo er superpopulær i Las Vegas. Den mest besøgte restaurant på The Strip (den lige nord for Wynn/Encore) var dog lukket i et år på grund af uoverensstemmelser med udlejeren af lokalet, som restauranten lå i. Tacos El Gordo genåbnede dog igen i slutningen af 2015, og virker mere populær end nogensinde.

Der var en lang kø uden for restauranten, da jeg tog forbi for at få mig en gang Al Pastor (tacos med marineret svinekød), men heldigvis ventede de fleste på en gang Lengua (tacos med oksetunge), så jeg kom ret hurtigt til.

Tidligere havde Tacos el Gordo en lille overdækket veranda udenfor, hvor man kunne spise sine tacos, men den er væk nu. I stedet fandt jeg et lille stykke kunstgræs, hvor jeg kunne have taco-picnic.

Et af mine andre indlæg om Tacos el Gordo


Tacos El Gordo, 3049 S Las Vegas Blvd, Las Vegas, NV 89109, Tlf: +1 (702) 641-8228

Reklame
Hoteller i Las Vegas

Las Vegas er byen, hvor hotellerne er en oplevelse i sig selv. Uanset om du drømmer om overdådig luksus, kitschet Vegas-glam eller noget mere budgetvenligt, finder du det her. Fra ikoniske resorts med kasinoer og shows til moderne boutiquehoteller med rooftop pools – der er noget for enhver smag og pengepung.

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.