National Atomic Testing Museum er et museum med fokus på det atomprøvesprængningsområde, der lå ude i ørkenen i Nevada og var aktivt i næsten 4 årtier fra 1950’erne og fremad. Området lå kun en kort distance fra Las Vegas, og paddehatteskyerne fra sprængningerne plejede at være populære turistattraktioner (!).
Museets ånd er gennemgående pro-atomvåben, men ræsonnementet strækker sig ikke meget længere end til ”hvis vi ikke havde gjort det, ville vi alle sammen være døde og verden overtaget af kommunisterne”. Dertil kommer at mange nok vil synes, at der er lidt for meget forlystelsespark og kulørte lamper over stedet, som jo egentlig behandler et af menneskehedens mørkeste aspekter. Det ændrer dog ikke det faktum at museet er en enestående kilde til information. Her finder man intet mindre end alt, man behøver at vide om atomvåben og test af disse i USA.
Det var interessant at se de redskaber, som blev brugt til at vurdere strålingsniveau samt beregne radioaktivt nedfald på basis af vejrforholdene. En lille biograf inde i museet viste en film med nogle prøvesprængningerne, og jeg fik kuldegysninger bare af at se den.
Der var også en tidslinje, som plottede prøvesprængningerne gennem årene side om side med vigtige verdensbegivenheder og dermed satte det hele ind i et let forståeligt historisk perspektiv. Informativt og tankevækkende. Dog kunne jeg godt have været foruden den souvenirshop ved indgangen, som solgte plakater med pinups kun dækket af paddehatteskyer. Så upassende på så mange måder…
Der var også en Area51 udstilling, men da vi ankom ret sent, havde vi kun en time inden museet lukkede, så vi nåede kun at gå hurtigt igennem udstillingen og vi havde ikke tid til at læse om alle de rumvæsner, folk mente at have set.
Hvad angår atomvåben, så har jeg altid tilhørt gruppen af ”fascinerede, men frastødte” tilskuere. ”Fascineret” på grund af de enorme ressourcer, både menneskelige, økonomiske og videnskabelige, der er blevet investeret i at udvikle de her bomber. Kan I forestille jer hvordan det må være, at dedikere hele sit liv til at forske i hvordan man mest effektivt slår andre mennesker ihjel? Hvad driver en til at stå op om morgenen, eller måske mere relevant: Til at se sig selv i spejlet, og være ok med det man ser? ”Frastødt” fordi jeg ganske enkelt ikke fatter hvordan menneskeheden har kunnet synke så dybt.
Jeg kender argumenterne. På den tid, i den kontekst, fandtes der ikke så mange andre muligheder, men hvad med i dag? I dag kan en hvilken som helst person med diktatordrømme og verdensmagtsambitioner jo smutte ud og købe sig en bombe, og bare tanken om dette finder jeg stærkt urovækkende. Hvordan kom det så langt?
Der er så mange aspekter i problemstillingen omkring atomvåben og besøget hos National Atomic Testing Museum efterlader flere spørgsmål end svar, men jeg er glad for beslutningen om at besøge dette enormt usædvanlige sted, og jeg sætter stor pris på den uventede, men kærkomne dosis realpolitik, som dermed slog ned i min Vegas-rejse.
The National Atomic testing Museum, 755 E. Flamingo Rd. (Just East of Paradise Rd.), Las Vegas
