Las Vegas: Thunder From Down Under

Thunder From Down Under i Las Vegas

De fleste (i hvert fald af det modsatte køn) vil nok give mig medhold i, at man ikke rigtigt har været i Las Vegas, før man har været på stripklub. Deciderede stripklubber med mandlige performere er det lidt småt med, så med mindre man af den ene eller den anden grund vil ud at se på nøgne damer, er man som kvinde henvist til enten Chippendales på Rio eller Thunder From Down Under på Excalibur.

Min søster Trine og jeg var ikke specielt velbevandrede udi kategorien mandestrip, så vi  valgte Thunder From Down Under, mest på grund af gruppens utroligt kiksede navn. Deres showroom på Excalibur var fyldt til bristepunktet allerede en halv time inden showet gik i gang. Tilskuerne var kvinder i alle aldre og faconer og de fleste havde vist kigget ret dybt i margaritaglasset inden de ankom. Stemningen var i helt i top og der blev råbt, skreget og banket i bordene, da ungersvendene fra Australien endelig gik på scenen.

Det viste sig hurtigt at man øgede sine chancer markant for at blive trukket op på scenen hvis man var kommende brud på polterabend. Det fangede vores  sidekammerat hurtigt, og fik i et snuptag forvandlet en papirserviet til et provisorisk brudeslør. Desperat? Meget!

Selve showet bestod af forskellige musikalske genrer, som de 6 fyre sang og dansede sig igennem med mere eller mindre udtalt rytmesans og talent. Jeg tror, at man skulle have været lidt mere beduggede end vi var, for at kunne se showet, som det var tænkt at det skulle ses, men ingen tvivl om, at det var god underholdning.

Aftenens højdepunkt var i starten af showet, da en af stripperne efter en meget avanceret dans snurrede rundt og faldt på knæ foran hvad der viste sig at være en af de eneste mandlige tilskuere til showet…ups! Tror ikke det var planlagt, men hvis det var, så var det sgu fedt.

Bagefter kunne man stille sig op i kø og betale for at blive fotograferet med hele flokken af olieindsmurte australske dansemus, men vi synes at vi havde fået vores dosis af vokset bryst og stramme læderbukser, så vi skyndte os i stedet tilbage til New York New York for at få os lidt natmad på Sirrico’s Pizza.

Læs mit blogindlæg om mit polterabend og Chippendales i Las Vegas >>


Thunder from down under, The Excalibur, Las Vegas

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Reklame – Book dit hotel i Las Vegas her:

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje