New York: Middag på Chefs Club

Chefs Club, Nolita, New York City

Sidste fredag mødtes jeg med Mende på Chefs Club i Nolita. På Chefs Club er menuen et håndplukket udvalg af signaturretter fra kendte amerikanske kokke, tilberedt af restaurantens eget kokketeam. Der er ofte gæsteoptrædener, og den aften vi var der, havde restauranten besøg af Top Chef-vinderen Jeremy Ford.Vi tog en cocktail mens vi kiggede menuen igennem, og vi nåede næsten at drikke ud, før vi endelig var klar til at bestille. Alt på menuen lød så lækkert, og vi havde svært ved at beslutte os.

Den første ret vi havde var Beaten Biscuits with Sorghum Butter and Jamon Iberico. Jeg kender ikke til nogen dansk modsvarighed, men beaten biscuits er vel nærmest en slags kammerjunker uden vanilje. Sorghum er en majsplante, som man kan lave sirup af, og den sorghum butter vi fik serveret var sødlig med et strejf af sennep. Hver for sig var ingen af delene noget at skrive hjem om, men sammen (biscuits smurt med sorghum butter og masser af skinke på toppen) smagte det fantastisk.

Skålen med dumplings virkede lidt malplaceret blandt de andre, primært sydstatsinspirerede retter vi havde bestilt, og rent smagsmæssigt stak chilien og korianderen ud som en papegøje i en hønsegård. På en isoleret dumpling-skala fra 1 til 10 var retten dog til 10 med pil op, og jeg er glad for, at vi bestilte den.

Den amerikanske wagyu var mør og saftig, men uden den intense, OMG!-smag der kendetegner originalen fra Japan.Mende fik en grillet havbrasen til hovedret, og til at starte med var hun meget tilfreds med sit valg, men efter at have smagt min steak samt nogle af de andre ting på bordet, lagde hun mærke til, at fisken havde en ret fisket eftersmag, og efter at have smagt på den, måtte jeg give hende ret.

Jeremy Ford’s bidrag til aftenens menu var en meget fotogen forret med hvide asparges og spiselige blomster. Enormt flot at kigge på, men smagsmæssigt mere forudsigelig, end jeg havde håbet på.

Til dessert fik vi clafoutis og pavlova. Mende er en vin-nørd, så hun ville have et glas Sauterne, og jeg blev også nysgerrig, så vi bestilte et glas til deling. I stedet for at servere et fælles glas, som vi begge kunne sippe af, kom de med to halve glas til bordet, hvilket jeg syntes var rigtig god stil.

Begge desserter smagte dejligt, men jeg var glad for, at det var pavlovaen, der landede på min halvdel af bordet. Der er bare et eller andet enormt tilfredsstillende ved at smadre marengs. Lidt ligesom at punktere bobleplast. Når først man kommer i gang, er det svært at stoppe.

Jeg kunne rigtig godt lide chefs Club. Konceptet, atmosfæren og personalet, det hele gik op i en højere enhed, og Chefs Club var et perfekt sted at starte en aften i byen. Og sikke en aften! Mere om det senere.

Min blog om mad og restauranter i New York


Chefs Club, 275 Mulberry Street, Nolita, New York

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City

Reklame – Book dit hotel i New York her:

  • Dumplings er det nye sort i New York lige nu, men min kærlighed til de små lækre pakker går meget længere tilbage. Dumplings er billige og færdige på få minutter, …

  • New York har masser af superfede nabolag med hver deres særpræg og unikke atmosfære, men hvor er der bedst at bo? Det kommer selvfølgelig helt an på, hvem man er, …

  • Clubbing har aldrig rigtig været noget for mig, og nu da jeg er i 30’erne, kan jeg heldigvis undskylde mig med, at jeg også er for gammel til den slags. …

  • 3 Broer i New York

    by Mitzie Mee

    Når jeg er jet-lagged og vågner kl. 5 om morgenen, så er noget af det bedste jeg ved at gå mig en tur på en af broerne mellem Lower Manhattan …

Mitzie Mee Shop