Fri fragt ved bestillinger over 400kr. Vi planter et træ for hvert produkt du køber.

Mitzie Mee Blog

New York City: 4th of July og fyrværkeri

4. juli i New York

Det var første gang jeg fejrede 4th of July i New York City, og jeg havde glædet mig rigtig meget. For nogle år siden var jeg i Las Vegas d. 4. juli, men jeg gik glip af fyrværkeriet, da jeg havde travlt med at spise pizza og drikke øl.

Det ville jeg helst undgå skulle gentage sig, da Macy’s 4. juli fyrværkeri i New York er det største i landet, og i år skulle det være noget helt særligt. Jeg Googlede derfor lidt rundt og fandt frem til at fyrværkeriet ville blive skudt af fra East River omkring klokken 21:30. Tina og jeg fandt derefter frem til at Avenue C ved siden af Stuy Town nok ville være et godt sted at se det.

Før fyrværkeriet var vi ude at spise på Fat Buddha, og den ene happy hour cocktail tog den anden, så klokken blev over 21, før vi nåede frem til det sted, vi havde udset os.

Bortset fra lidt uuuuuh og lidt aaaaaah når de flotteste raketter blev fyret af, så var folk faktisk bemærkelsesværdigt stille. Der var heller ingen dans i gaderne, eller spontane omfavnelser af fremmede, og til min store overraskelse så man næsten ingen amerikanske flag. Jeg havde ellers overvejet at iføre mig et eller andet rødt, hvidt og blåt, men det er jeg glad for, at jeg ikke gjorde. Jeg så kun en enkelt mand med et flag, men han gik så hurtigt, at jeg ikke nåede at fange ham på billede.

Nogle af mine venner havde advaret mig om, at fyrværkeriet i New York nok ville være lidt skuffende sammenlignet med noget af det, jeg tidligere har oplevet i Asien, men det gjorde mig ikke noget. For mig handlede det ikke så meget om selve fyrværkeriet, men mere om at opleve atmosfæren og tage del i sådan en stor begivenhed. Om at kigge på de samme farvede ildkugler oppe på himlen og samtidig få lidt indsigt i denne meget amerikanske festdag. Jeg blev bestemt ikke skuffet.

Effektiv koreansk hudpleje med naturlige ingredienser

Håndvævet i Cambodia

Bæredygtigt koreansk design.

Jeg er på YouTube!

Videoer fra mine rejser + Opskrifter fra hele verden.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, tips og anbefalinger en gang om måneden.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.