Til bryllup i Korea

Bryllup i Korea
Bruden ankommer

Da AC og jeg var i Korea blev vi inviteret med til Shinaes brors bryllup. Vi tøvede lidt med at tage imod invitationen, da vi ikke ville trænge os på, men Shinae forklarede at bryllupper i Korea er store begivenheder med mange hundrede gæster, så to gæster fra eller til gjorde altså ingen forskel.

Brylluppet blev holdt en varm sommerdag på en af byens bedste hoteller, hvor der var reserveret en stor festsal til ceremonien. Et podie delte salen op i to halvdele, og vi fik at vide at den ene halvdel var til brudens gæster og den anden var til gommens. I Korea fejrer man nemlig ikke blot brudeparret, men også foreningen af de to familier.

Først var der en musiker, som spillede klaver og sang en kærlighedssang, og derefter blev bruden hejst ned fra sin plads på en balkon helt oppe under loftet. Derefter gik hun på podiet hen til sin kommende mand, der ventede for enden sammen med forældre og svigerforældre. Det var som en scene fra en musical med bruden som den smukke hovedrolleindehaver.

Derefter fulgte ægteskabsløfterne, der blev afsluttet med at bruden og brudgommen bukkede for hinanden hvorefter de rejse sig op og forlod lokalet arm i arm.

Efter ceremonien skulle der tages billeder af brudeparret og begge familier, og senere var der bryllupsreception med buffet inde i et tilstødende lokale. Shinae var brudepige, så hun havde haft travlt hele dagen med brudepige-ting, men til receptionen havde hun endelig tid til at sidde ned og slappe af et par minutter, træt men glad. Det var en rigtig fin ceremoni og en virkelig stor oplevelse, som jeg er meget taknemmelig over at have fået lov at være en del af.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
  • Da jeg var på besøg hjemme hos Ella i Masan, Sydkorea, sidste år, var jeg meget fascineret af hendes kimchi-køleskab, som er et helt køleskab fyldt med kasser med forskellige …

  • Ella ville gerne vise mig alle de hyggeligste steder i området omkring Busan og Masan, så vi fik kørt rigtig meget i bil og besøgte flere rastepladser langs motorvejen. Rastepladserne …

  • Korea Furniture Museum består af 10 traditionelle huse og mere end 2500 møbler, sammenbragt fra forskellige steder i Korea. Alle møblerne og husene tilhører museets direktør og grundlægger Mi Sook …