Da jeg studerede i Sverige, var jeg i praktik hos en dansk virksomhed i Seoul, og min koreanske chef David så det som sin mission at lære mig så meget om Korea som muligt. Hver morgen sørgede han for, at jeg fik privatundervisning i koreansk af en af de andre medarbejdere, og i weekenderne tog han mig ud for at se alt, hvad der var værd at se i Seoul og omegn.
Vi har gennem årene holdt kontakten, så selvfølgelig skulle vi mødes, nu jeg endelig var tilbage i Seoul. Desværre sammenfaldt mit Seoul-visit jo som bekendt med Seollal, det koreanske nytår, så David skulle besøge sin gamle mor over weekenden. Vi nåede dog heldigvis at arrangere at ses til frokost inden han tog af sted.
Han kom og mødte mig ved Yatap Station, og vi gik sammen hen for at se virksomhedens nye kontorer i nærheden. Jeg fik også hilst på dem der arbejdede der, men der var kun en enkelt person tilbage af dem, der var der, dengang jeg var der.
Derefter gik vi ud for at spise frokost. Jeg kan ikke huske havnet på restauranten, men den lå på øverste etage i et shoppingcenter tæt ved Yatap Station. David fik en menu med grillet fisk, og jeg fik en stærk suppe med tofu. Det var bidende koldt i Seoul den dag, så jeg skulle have noget at varme mig på. Suppen smagte rigtig godt, og den var stærk nok til, at jeg ikke frøs de næste mange timer.
Når man får serveret ris i en stenskål i Korea, plejer man at flytte risen over i en metalskål ved siden af og derefter hælde enten byg-te eller kogt vand over de let-brændte riskorn, der stadigvæk sidder tilbage i stenskålen. Det står så og trækker mens man spiser, og som afslutning på måltidet nyder man så ”suppen”. Det smager ikke af så meget, men det skulle efter sigende være sundt, og ifølge David er det noget ældre mennesker er ret vilde med.
