Las Vegas: Mandag på Marquee

Marquee, Las Vegas

I går var vi på gigantnatklubben Marquee og betaler prisen i dag med tømmermænd og ømme fødder. Vi har derfor ikke lavet så meget andet i dag end at nippe til maden vi bestilte fra roomservicemenuen og have meget ondt af os selv. Lesson learned: Undervurder ikke mandag aften.

Jeg kunne rigtig godt lide Marquee, selvom klubben var så stor, at jeg mistede AC flere gange i aftenens løb. Vi kom gratis ind og havde fri bar i starten af aftenen, så vi blev hurtigt megastive lidt snalrede, og da vi blev væk fra hinanden sendte vi sms’er frem og tilbage, som på det tidspunkt gav udmærket mening, men som ved nærmere gennemlæsning i dag er fuldstændigt uforståelige. Vi vil også begge to sværge på, at vi så PSY. No shit! Er sikker på, at det var ham!

Jeg plejer ellers ikke at kunne se det fede i klubber, der er så store, at man har brug for en GPS for at finde rundt, men Marquee er en undtagelse. Nogle af de bidragende faktorer er de mange forskellige dansegulve, det store udendørs område med poolbar og en atmosfære så super-hip, at man næsten glemmer at Las Vegas ligger midt ude i ørkenen.

Bedste sted på Marquee var efter min mening The Boom Box, hvor der bliver spillet masser af hip hop, men ellers var The Library dejligt anderledes med sin afslappede atomsfære. Vil man danse hele natten til de nyeste hits, skal man sætte kurs mod The Main Room, som også er det sted, hvor diverse gæste-Djs optræder.


Lige nu er der ingen over og ingen ved siden af Marquee, når det gælder natklubber i Las Vegas, og køen udenfor er derfor tit uoverskueligt lang. Prøv at komme så tidligt som muligt, og vær forberedt på en vis ventetid, også selvom du er på gæstelisten. Hvis man er en flok piger ude sammen, kan man nogle gange snakke med dørmændene og få lov til at springe køen over.

Selvom Marquee er kæmpestor er stedet tilsyneladende permanent proppet med velklædte festaber, så hvis man ikke vil betale for flasker og et bord (kaldes bottle service, læs mere om det her), er chancerne for at få en siddeplads mikroskopiske, så husk vabelplaster.

• Drinks er dyre (15-20$), men de gange jeg har været på Marquee, har der været gratis drinks for pigerne indtil klokken 23:00. Jeg ved dog ikke hvorfor, eller om det er en permanent anordning, da det ikke har været annonceret nogle steder.

• Marquee er berygtet for sine trapper, som man ofte både må forcerer når man kommer, og når man går, så tag dine mest komfortable højhælede sko på og se det som en slags late-night workout.

• Om sommeren har Marquee også en Day Club, som er mindst lige så velbesøgt som natklubben

Læs mit blogindlæg om en anden sjov aften i byen på Marquee sammen med Cecce, en anden sjov veninde fra Sverige

Min guide til nattelivet i Las Vegas – Promoters, Industry Nights og Gæstelister


Marquee at The Cosmopolitan, The Strip, Las Vegas

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Reklame – Book dit hotel i Las Vegas her:

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje