Hvis man rejser meget eller har brug for at sove i løbet af dagen, så er en god sovemaske guld værd. Jeg har prøvet rigtig mange forskellige sovemasker gennem årene, men det er aldrig lykkedes mig at finde en, som var helt perfekt. Jeg besluttede mig derfor for at lave min egen, og sammen med kvinderne fra CWSG begyndte vi at arbejde på den bedste sovemaske nogensinde.
Det tog over 3 måneder og 20 prototyper at komme frem til det endelige resultat, men det var det hele værd, og jeg er utroligt stolt og glad over hvad det er lykkedes os at skabe sammen. Den her maske er fantastisk!
Her er det der gør den så god:
Der er masser af plads til dine øjne og vipper
De flade sovemasker har bare aldrig fungeret for mig. De trykker på øjnene og gør, at jeg ikke får blinket nok, så jeg vågner med tørre, irriterede øjne. Derudover er flade sovemasker bare heller ikke optimale, hvis man har lash extensions, da trykket på vipperne får dem til at pege i alle mulige retninger og falde hurtigere af, og har man øjenmakeup på bliver det tværet ud, hvis masken ligger helt op ad øjet.
Jeg vidste derfor fra starten at min sovemaske skulle have kurvede skåle, så jeg tog kontakt til Metric Products, som er det firma i USA der har patent på den slags sovemasker. Metric Products er en rigtig god virksomhed, med mange sociale initiativer i lokalområdet i Sri Lanka, hvor deres produktionsfaciliteter ligger. Masken er lavet af et patenteret materiale, som hedder Metric 66, og som er både miljøvenligt og hudvenligt så der var ingen tvivl om at det var dem der skulle levere det kurvede lag, der er indeni mine sovemasker. Skålene til øjnene er 20mm dybe så der er rigeligt med plads til at blinke, selv hvis man har eyelash extensions.
Sovemasken er lavet af superblød Peace Silk
Der er ikke noget der føles lige så blødt og luksuriøst mod huden som silke, så der var ingen tvivl om at masken skulle have silkebeklædning. Dog bliver silkelarverne enten gasset eller kogt levende i traditionel silkeproduktion, og det syntes jeg virkede unødvendigt. Jeg besluttede mig derfor for at anvende Peace Silk til mine sovemasker. Peace Silk er silke fremstillet uden at dræbe silkelarverne, som i stedet får lov til at forlade puppen og leve nogle uger som flotte sommerfugle.
Det ydre lag af masken er 100% Peace Silk satin, og satinvævningen giver silken den flotte skinnede overflade der føles fantastisk blød mod huden, så man vågner og føler sig ligeså veludhvilet, som man ser ud.
Sovemasken er justerbar
Det var vigtigt for mig at sovemasken kunne justeres, så den ville være behagelig at have på for alle hovedstørrelser. Den lette løsning, som jeg så hos mange andre producenter, var at bruge velcrobånd, men har man langt hår ligesom mig, så ved man at velcro er en dårlig idé:) Det bliver nemlig filtret ind i håret så man må kæmpe med at få masken ud uden at hele parykken følger med.
Vi begyndte derfor at teste andre løsninger og forsøgte os blandt andet med bh-spænder og forskellige slags knapper, men det var enten ubehageligt at ligge på eller for besværligt at anvende. Vi overvejede derefter muligheden for slet ikke at gøre masken justerbar, men i stedet bare bruge et elastikbånd. Dog var det en udfordring at finde den optimale længde på båndet, uden at masken ville være for stram for folk med store hoveder og for løs for folk med mindre hoveder. Derudover mister elastik også med tiden noget af sin elasticitet, så en maske, der starter med at passe perfekt, vil med tiden blive for løs og komme til at hænge.
Efter alle vores eksperimenter kom vi endelig frem til at lave masken med bindebånd i stedet, da det giver den absolut bedste mulighed for justering. Jeg var skeptisk til båndene til at starte med, da jeg tænkte at man ville kunne mærke sløjfen i nakken, når man sover på ryggen som jeg gør, men binder man sløjfen i nakken, der hvor hoved og nakke mødes så mærker man slet ikke at den er der, selv hvis man sover på ryggen.
Båndene har en elastisk del, som gør det endnu lettere at opnå perfekt pasform, og kanten er foret med råsilkefibre, som gør masken endnu mere behagelig og blød at have på.
Den er håndlavet – Fair Fashion
Det er kvinderne fra CWSG i Phnom Penh i Cambodia, som syer sovemasken. CSWG blev er en arbejder med at hjælpe marginaliserede underprivilegerede kvinder med social støtte og beskæftigelse. Vi tilbragte mange sene aftener med at lave prototyper og diskutere designs, og kvinderne spillede en stor rolle i at få transformeret min idé til det færdige produkt.
Den pink/hvide Lucky Cat er min favorit og det design blev faktisk til ved et rent tilfælde. Jeg havde bedt Katherine, som er Kanarys (hende der startede CWSG) datter om at komme med nogle forslag til sovemaskebroderier, og det var hende som tegnede katten, for sådan en sovemaske ville hun nemlig rigtig gerne selvhave. Det var mest for sjov, for det var slet ikke hvad jeg først havde tænkt mig, men da jeg så katten var jeg solgt, for den er jo supersød!
Den er håndlavet – Fair Fashion
Det er kvinderne fra CWSG i Phnom Penh i Cambodia, som syer sovemasken. CSWG blev er en arbejder med at hjælpe marginaliserede underprivilegerede kvinder med social støtte og beskæftigelse. Vi tilbragte mange sene aftener med at lave prototyper og diskutere designs, og kvinderne spillede en stor rolle i at få transformeret min idé til det færdige produkt.
Den pink/hvide Lucky Cat er min favorit og det design blev faktisk til ved et rent tilfælde. Jeg havde bedt Katherine, som er Kanarys (hende der startede CWSG) datter om at komme med nogle forslag til sovemaskebroderier, og det var hende som tegnede katten, for sådan en sovemaske ville hun nemlig rigtig gerne selvhave. Det var mest for sjov, for det var slet ikke hvad jeg først havde tænkt mig, men da jeg så katten var jeg solgt, for den er jo supersød!