Hvad er peace-silke/ahimsa-silke?

peace-silke, ahimsa-silke, non-violent silk

Silke er sådan et smukt materiale, og jeg vidste fra starten at jeg ville sælge silkeprodukter i min shop, men da jeg begyndte at lede efter leverandører, blev jeg noget chokeret, da jeg fandt ud af, hvordan silkeproduktion typisk går til. Den traditionelle måde at fremstille silke på er nemlig at koge pupperne med de levende silkelarver indeni, og mange hundrede silkelarver bliver således kogt levende bare for at lave et enkelt tørklæde.

Det synes jeg lød lidt voldsomt, så jeg undersøgte, hvad der ellers fandtes for alternativer, og jeg hørte i den forbindelse om peace/ahimsa-silke.

Peace-silke fremstilles ved at man lader larverne blive til sommerfugle og forlade puppen, inden silken bliver høstet. Det tager længere tid og det er dyrere, men sommerfuglene overlever og får lov til at færdiggøre sin naturlige livscyklus, og peace-silke kaldes derfor også for non-violent silk.

Jeg køber al min silke fra Cocccon, som er et tysk-indisk firma. Al silken er certificeret økologisk, og i stedet for kemikalier og sprøjtemidler, har de udviklet et mix af traditionelle medicinske urter til at bekæmpe skadedyr og svamp. Silkeormene lever af morbærblade, og for at beskytte silkeormene mod udefrakommende fjender er morbærtræerne dækket med store net.

Cocccons silkeproduktion foregår i Jharkand, som er en provins i det nordøstlige Indien, og gennem at tilbyde lokalbefolkningen beskæftigelse under ordentlige vilkår, skaber Cocccon økonomisk vækst i en region, som ellers er præget af fattigdom.  

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

  • Når man rejser med sine foodie-venner har mad og restauranter første prioristet, så allerede inden vi ankom til San Francisco havde vi en grov skitse over hvad vi skulle spise, …

  • Sidst jeg var i Norge for at besøge AC foreslog hun, at vi tog ud for at fiske makrel. Det lød jo spændende, og vejret var fint, så efter morgenmaden …

  • Burmesiske te-kager (Bamar Kate Mote) er en traditionel snack fra Myanmar. De små kager nydes ofte sammen med te og serveres, når folk samles for at hygge sig. De kan …

  • Det kan være lidt af en udfordring at åbne en kokosnød, specielt hvis man ikke har prøvet det før. Med den rette teknik er det dog faktisk ganske overkommeligt, og …

Mitzie Mee Shop