2 dage inden brylluppet i Las Vegas bankede det på døren til vores suite i Bellagio. Jeg åbnede, men der var ingen udenfor. I stedet stod der et par sorte, meget højhælede sko og et sæt blinkende kaninører. Jeg nåede dog kun at undre mig et kort sekund, før mine veninder sprang frem fra deres skjul og afslørede, at jeg resten af dagen var i deres varetægt og på polterabend.
Første pinsel var et besøg hos Strippers 101 på Planet Hollywood, hvor vi alle sammen skulle have en lektion i poledancing og lapdance. Man måtte ikke tage billeder derinde, så jeg har desværre (eller heldigvis?) ikke nogle billeder fra lektionen.
Nogle af de andre var rigtig gode, men jeg endte på mystisk vis hele tiden nede på gulvet med knæene først, så til sidst gav jeg op, og forskansede mig henne i et hjørne med den enorme feltdunk af en strawberry daiquiri, som pigerne havde sørget for til mig.
Derefter var der en pause i programmet, hvor jeg fik lov til at gå hjem og skifte tøj før aftenens højdepunk: Chippendales på Rio. Vi nåede et par drinks inden showet startede, hvilket blandt andet resulterede i en Tina, der blev helt ustyrlig ved synet af den første olieglinsende mandekrop på scenen. Hun allierede sig med sin amerikanske sidekvinde og sørgede for en stor del af off-stage-underholdningen den aften.
Heller ikke Chippendales tillod nogle billeder inde til selve showet, men efter opvisningen var der åbent til after-show-loungen, hvor nogle af Chippendalesfyrene kom ind og lod sig fotografere.
Min søster og jeg var inde at se Thunder From Down Under på Excalibur sidste sommer, så jeg havde lidt at sammenligne med. Hvis jeg et øjeblik abstraherer lidt fra det groteske i at sidde og sammenligne mandestrippere, så må jeg nok sige, at Chippendales overordnet set var bedst, baseret på følgende subjektive kriterier: 1) De dansede i takt og 2) Deres musik var bedre og sangene de dansede til var mere kendte.
Rio ligger jo et stykke væk fra the Strip, men det gjorde ikke så meget, da vi efter Chippendales og x antal drinks fandt frem til VooDoo Lounge på 51. etage af kasinoet. Vi lagde ud med en gang tequilashots i glas på størrelse med ølkrus, og i denne stil fortsatte festen resten af aftenen og helt ud på de små timer for visse personer. Selv lykkedes jeg dog med mit forsvindingsnummer allerede omkring klokken 1, hvor jeg på trætte fødder og høje stiletter sneg mig tilbage til Bellagio efter en helt kanon polterabend.
