Efter vores middag på Searsucker var planen at fortsætte til Mandarin Bar og drikke cocktails med udsigt til The Strip, men vores middag trak ud, og da vi ankom til Mandarin Oriental var baren ved at lukke, så vi tog i stedet på Chandelier på Cosmopolitan.
Susan foreslog, at jeg bestilte The Verbena, som er den mest populære drink på Chandelier. Den findes ikke længere på menuen, men bartenderen sagde at man stadigvæk kan bestille den.
”Hvorfor ikke?” tænkte jeg, og ind kom en drink, der så ud som en harmløs vodka lemon med en tørret blomst på toppen.
”Du skal tygge blomsten først” lød instruksen ”og sørg for at den kommer rundt i hele munden.” Blomsten smagte, som man kunne forvente at en tørret blomst smager (dvs. ikke særligt godt), men efter få sekunder begyndte alt det sjove. Det startede med en let kildrende fornemmelse på tungen hvorefter en slags følelsesløshed satte ind.
Jeg tog en mundfuld af min drink, og min mund eksploderede. Eller sådan føltes det i hvert fald. Jeg fortryder, at jeg ikke fik Susan til at filme mig, da jeg er sikker på at det så ret underholdende ud.
Det var som om min mund var hoppet ud af mit ansigt og strøget op i en anden dimension, hvor den nu holdt den vildeste fest sammen med mine smagsløg.
Blomsten, som sendte min mund af sted på dette ud-af-kroppen-trip var en såkaldt Szechuan button, som også går under navnet buzz button, electric button og det mere kedelige Acmella Oleracea. Der er efter sigende en substans i blomsten, som forstærker og forvrider alle smagsindtryk.
Min drinks pikante citronsmag blev således transformeret til noget, der nok bedst kan beskrives som en blanding af æselspark og stjerneskud, og den overvældende oplevelse varede drinken ud.
Jeg nåede faktisk at blive lidt bekymret for, om den der mund-på-speed tilstand mon var noget permanent, men efter ca. 30 minutter, var alt normalt igen.
The Chandelier at The Cosmopolitan, Las Vegas