Bangkok: Som Tum Der – Den milde version

Som Tum Der i Bangkok

En af mine thailandske yndlingsretter er som tam (eller som tum, som det også staves), der er en salat lavet af revet grøn papaya. På vores sidste dag i Bangkok, tog Poul og jeg derfor en tuk-tuk op til restauranten Som Tum Der, som skulle være en af de bedste som tam-restauranter i byen.

Hvis I kigger godt på billedet nedenfor er jeg dog sikker på at nogle af jer hurtigt lægger mærke til en ting en ting: Hvor er chilien?

Som-tam er nemlig sædvanligvis fyldt med små røde chiliprikker over det hele, men det var vores ikke, og det var min skyld. Poul kan godt lide stærk mad, men thai-spicy er lige lidt for meget for ham, så jeg bad personalet om at lave det ”just a little spicy”. Når jeg kun er mig selv ude at spise i Bangkok, vil personalet typisk tolke ”a little spicy” som ca. 50% så stærkt som ellers, fordi jeg ser asiatisk ud og de går ud fra at alle asiater kan spise stærk mad. Fordi jeg havde Poul (white guy) med mig blev ”a little spicy” derimod oversat til ”slet ikke spicy”, og der var derfor ikke skyggen af en chili i vores mad.

Jeg ville ikke være bekendt at sige til dem at ”oj, vi troede at I ville forstå, at vi gerne ville have haft bare en lille smule chili i maden”. I stedet bestilte jeg en stærk sauce ved siden af, og det reddede måltidet.

Isan-pølsen var fyldt med smag og ikke for salt, og  der var godt med både fedt og tyggemodstand i det soltørrede stegte svinekød, lige som det skal være. Tom yum-suppen så lidt trist ud, og jeg er ikke sikker på at chili ville have redet den, men larb-salaten (en salat med svinefars) var perfekt eksekveret, og det var som tam-salaten såmænd også. Med lidt chili ovenpå, ville den helt sikkert være at finde på min personlige SomTam Top 5 Liste (ja, sådan en eksisterer).

Som Tum Der, jeg er sikkert på at I er fantastiske, hvis I får lov at gøre tingene på jeres måde. Jeg kommer helt sikkert igen, og så skal jeg nok bestille det hele thai-spicy.

Vi har siden da besøgt Som Tum Der mange gange, og nu for tiden får vi den stærke thai-version af maden:)


Som Tum Der, 5/5 Saladaeng Road, Silom, Bangkok

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Shop

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Bangkok

Mitzie Mee Shop