Las Vegas: The Verbena på Chandelier

The Verbena, drink på Chandelier i Las Vegas

Efter vores middag på Searsucker var planen at fortsætte til Mandarin Bar og drikke cocktails med udsigt til The Strip, men vores middag trak ud, og da vi ankom til Mandarin Oriental var baren ved at lukke, så vi tog i stedet på Chandelier på Cosmopolitan.

Susan foreslog, at jeg bestilte The Verbena, som er den mest populære drink på Chandelier. Den findes ikke længere på menuen, men bartenderen sagde at man stadigvæk kan bestille den.

”Hvorfor ikke?” tænkte jeg, og ind kom en drink, der så ud som en harmløs vodka lemon med en tørret blomst på toppen.

”Du skal tygge blomsten først” lød instruksen ”og sørg for at den kommer rundt i hele munden.” Blomsten smagte, som man kunne forvente at en tørret blomst smager (dvs. ikke særligt godt), men efter få sekunder begyndte alt det sjove. Det startede med en let kildrende fornemmelse på tungen hvorefter en slags følelsesløshed satte ind.

Jeg tog en mundfuld af min drink, og min mund eksploderede. Eller sådan føltes det i hvert fald. Jeg fortryder, at jeg ikke fik Susan til at filme mig, da jeg er sikker på at det så ret underholdende ud.

Det var som om min mund var hoppet ud af mit ansigt og strøget op i en anden dimension, hvor den nu holdt den vildeste fest sammen med mine smagsløg.

Blomsten, som sendte min mund af sted på dette ud-af-kroppen-trip var en såkaldt Szechuan button, som også går under navnet buzz button, electric button og det mere kedelige Acmella Oleracea. Der er efter sigende en substans i blomsten, som forstærker og forvrider alle smagsindtryk.

Min drinks pikante citronsmag blev således transformeret til noget, der nok bedst kan beskrives som en blanding af æselspark og stjerneskud, og den overvældende oplevelse varede drinken ud.

Jeg nåede faktisk at blive lidt bekymret for, om den der mund-på-speed tilstand mon var noget permanent, men efter ca. 30 minutter, var alt normalt igen.


The Chandelier at The Cosmopolitan, Las Vegas

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Reklame – Book dit hotel i Las Vegas her:

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje