New York: Nonna’s – Fantastisk pizza på Lower East Side

Nonna's New York City

Update: Nonna’s findes desværre ikke længere

Der er ikke meget der slår en god New Yorker pizza, og et af Pouls mål med rejsen var da også at sætte tænderne i sådan en, gerne flere gange. En af de bedste pizzaer fandt vi på Nonna’s der ligger på Clinton Street. Det er rigtig let at overse Nonna’s, for pizzeriaet ligner en hvilken som helst anden pizzabiks, men Nonna’s er bedre end de fleste.

Saucen var helt fantastisk. Den smagte så intensivt af tomat, at vi blev nødt til at spørge kokken, hvad hemmeligheden bag den gode smag var. Han forklarede med stolthed i stemmen at det tog en hel dag at koge saucen ind, og at den blev lavet efter en opskrift, som havde været i familien i flere generationer. Jeg har spist rigtig mange pizzaer i New York, og dem på Nonna’s er altså en af de bedste, jeg nogensinde har smagt.

Man kan enten bestille en hel pizza (a whole pie) eller slices. Vi valgte slices, så vi kunne smage på så mange som muligt. Alle dem vi smagte var supergode, men skal jeg fremhæve en bliver det nok deres ”Magic Square” med tomatsauce, mozzarella og frisk basilikum. Der er også mange andre italienske retter på menuen, men har man først smagt deres pizzaer, tror jeg at man holder sig i den boldgade.

Selve restauranten er ret lille og ikke verdens hyggeligste, men man kan altid tage pizzaen med, hvilket jeg også tror de fleste gør.

Pizza slices koster 4-6$

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City

Reklame – Book dit hotel i New York her:

Mitzie Mee Shop