New York: Ganso (LUKKET) – Ramen i Brooklyn

Ganso i Brooklyn

Update: Ganso er desværre lukket, men har du lyst til ramen i New York, så er ROKC i Harlem og Hide-Chan i Midtown også rigtig gode.

Da jeg var i New York sidste måned mødtes jeg med min veninde Tina i Brooklyn, og vi besluttede os for at spise frokost på ramen-restauranten Ganso. Vi har før været på Ganso, men de har lige fået en ny menu, så jeg var ret spændt på at se, hvad de havde fundet på. Ramen spiller stadigvæk hovedrollen på menukortet, men nu er der også mange forskellige fristende småretter at vælge mellem.

Når det kommer til ramen er jeg lidt af et vanedyr og sværger for det meste til de såkaldte tonkotsu supper. De er tunge og cremede og lige noget for mig. Dog havde Ganso ingen tonkotsu-ramen på menuen, så jeg valgte i stedet en Spicy Soboro Miso-ramen. Tina tog en skål med Tori Shiro-ramen, som blev serveret i en klar suppe og var noget lettere i både smag og konsistens. Begge slags ramen var dog yderst delikate og ikke langt fra, hvad man finder på ramen-restauranterne i Tokyo.

Til min store begejstring opdagede jeg den japanske sodavand Ramune på menuen. Det er en klar og sød drik med kulsyre og egentlig ikke noget særligt. Det, som gør, at man uden at blinke betaler mere end dobbelt så meget for en Ramune, som for en almindelig Sprite, er derimod flaskens design. En stor glaskugle blokerer flaskehalsen, så før man kan drikke af den, skal man først skubbe kuglen ned i flasken. Der ligger den så og flyder rundt, og man må hele tiden skubbe kuglen ned i flasken igen med tungen, mens man drikker. Det er da sjovt!

Reklame
Hoteller i New York

New York er en by fuld af kontraster, og det samme gælder hotellerne. Her finder du alt fra luksuriøse femstjernede hoteller med udsigt over Central Park til små, hyggelige boutiquehoteller i West Village – og alt derimellem. Uanset om det er din første tur til byen, eller du allerede føler dig hjemme i NYC, handler det om at finde et sted, der passer til både budget, stil og rejseplaner.

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.
Min danske YouTube-kanal med opskrifter, rejsevideoer og meget mere 🇩🇰

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Seneste Indlæg