Hong Kong’s skyline må være en af verdens flotteste, og under vores ophold her, har vi tilbragt rigtig meget tid nede ved vandet, hvor man har den bedste udsigt til skyskraberne på begge sider af Victoria Harbour.
En aften gik vi en tur langs Tsim Sha Tsui Promenaden, da en mentalt forstyrret mand kom hen til os. Han begyndte at råbe på en blanding af arabisk og engelsk, og påstod at jeg var hans kæreste, og at Poul havde stjålet mig fra ham (ja, der kan man bare se..).
Han var ikke aggressiv, men meget oprørt, og han spærrede vejen for os. Hver gang vi forsøgte at gå væk fra ham, fulgte han efter, mens han vekslede mellem at råbe kærlighedserklæringer til mig og skælde Poul huden fuld. Hele optrinnet blev observeret af to sikkerhedsvagter fra det nærliggende shoppingcenter, men de stod på sikker afstand og undlod at gribe ind.
Efter et stykke tid synes vi ligesom at det var på tide at komme videre i programmet og Poul bad sikkerhedsvagterne om at gøre deres job og tage sig af manden, som tydeligvis var i behov af professionel hjælp. Vi kunne se, at vagterne kommunikerede flittigt i deres walkie-talkies og øresnegle, men det var først, da der efter nogle minutter ankom forstærkning, at de turde gå hen til manden.
Bagefter kom de hen til os og undskyldte episoden mange gange, men vi var ærligt talt ikke særlig imponerede over deres håndtering af situationen. Hvad hvis manden havde haft en kniv? Havde de så stadigvæk bare set på, mens Poul og jeg måtte slås med ham?
Resten af aftenen forløb uden flere dramatiske hændelser, og vi fik taget en masse billeder af alle de flotte bygninger, før vi besluttede os for, at det var Häagen-Dazs-tid, og smuttede hen til dessertcaféen ved siden af vores hotel.
