Vi var faktisk på vej til baren på Hyatt, men Uber-chaufføren fik os overtalt til at tage på Tao’s i stedet. Faktisk kunne han også godt selv bruge en pause, så han ville da også lige tage med..! Ret mærkeligt, ikk’? Dog viste det sig, at han skulle mødes med nogle venner derinde, så det blev aldrig helt så akavet, som man kunne have frygtet.
Mens vi ventede på at Icon (natklubben på Tao’s) skulle åbne, drak vi Moët i Tao’s Smokers’ Lounge, for det var åbenbart der, man hang ud. Der blev virkelig pulset igennem derinde, og dagen efter lugtede vi alle tre af gamle cigarer.
Icon gør sit bedste for at se ud som en af de der fancy, upscale natklubber, men klientellet var en gang blandede bolsjer og jeg synes der var ret mange ligheder med de provinsdiskoer, man finder derovre i Jylland, hvor jeg er fra. Det er der absolut ikke noget galt i, for alle ved, at det er der, de ved hvordan man fester. Folk kom fra hele verden og musikken var af den slags som de fleste kunne synge med på.
Jeg var tilbage på hotellet før AC og Myrvete, som ville forbi McDonald’s på vejen hjem. Jeg havde glemt værelsesnummeret, så jeg ringede til AC og spurgte. 219 var det, så jeg tog op på anden sal, fandt nøglekortet og…rødt lys! Jeg prøvede et par gange til, før jeg gav op og gik ned i receptionen for at få kodet mit kort om.
Ingen bad om legitimation og få minutter efter stod jeg udenfor værelse 219 igen. Denne gang virkede nøglen, så jeg åbnede døren og…stirrede lige ind i ansigtet på en ret chokeret fremmed kvinde! Jeg indså hurtigt, at det måtte være fordi, jeg havde fået forkert værelsesnummer af AC, så jeg undskyldte alt hvad jeg kunne og skyndte mig ud fra værelset. Endnu et opkald til AC, som nu mente, at det nok var på 3. sal vi boede på. Ned til receptionen igen og få kodet nøglekortet, og så kunne jeg endelig gå i seng.
Tao’s, Augustinergasse 3, Zürich
