Til bryllup i Sydkorea

Bryllup i Korea
Bruden ankommer

Da AC og jeg var i Korea blev vi inviteret med til Shinaes brors bryllup. Vi tøvede lidt med at tage imod invitationen, da vi ikke ville trænge os på, men Shinae forklarede at bryllupper i Korea er store begivenheder med mange hundrede gæster, så to gæster fra eller til gjorde altså ingen forskel.

Brylluppet blev holdt en varm sommerdag i en såkaldt Wedding Hall hvor der var reserveret en stor festsal til ceremonien. Et podie delte salen op i to halvdele, og vi fik at vide at den ene halvdel var til brudens gæster og den anden var til gommens. Først var der en musiker, som spillede klaver og sang en kærlighedssang, og derefter blev bruden hejst ned fra sin plads på en balkon helt oppe under loftet. Derefter gik hun ledsaget af sin far på podiet hen til sin kommende mand, der ventede for enden sammen med brudens mor og svigerforældrene. Det var som en scene fra en musical med bruden som den smukke hovedrolleindehaver.

Derefter fulgte ægteskabsløfterne, der blev afsluttet med at bruden og brudgommen bukkede for hinanden og for familierne, hvorefter de forlod lokalet arm i arm.

Efter ceremonien skulle der tages billeder af brudeparret og begge familier. Det startede med fotografering af brudeparret og forældrene, men udviklede sig til at inkludere flere og flere familiemedlemmer. I Korea fejrer man nemlig ikke blot brudeparret, men også foreningen af de to familier.

Senere var der bryllupsreception med buffet inde i et tilstødende lokale. Der var så mange forskellige retter at jeg hurtigt indså, at jeg ikke ville kunne nå at smage på det hele, så jeg fokuserede på fiskeretterne og de traditionelle koreanske desserter. Det var en rigtig fin ceremoni og en virkelig stor oplevelse, som jeg er meget taknemmelig over at have fået lov at være en del af.

Shinae var brudepige, så hun havde haft travlt hele dagen med brudepige-ting, men til receptionen havde hun endelig tid til at sidde ned og slappe af et par minutter, træt men glad. Senere samme aften, da det hele var overstået tog vi på McDonald’s med Shinae og en anden pige fra familien og spiste softice 🙂

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors