Opskrift: Salat med koreansk pære og gedeost

Korean pear salad with chevre

Koreanske pærer (Bae, 배) begyndte at dukke op i mit lokale supermarked for et halvt års tid siden, og efter at have set dem lidt an besluttede jeg mig endelig for at købe en med hjem.

De koreanske pærer er ret store og runde, og ligner faktisk mere et æble. Skralden er gyldent brun og meget tynd, uden den bitterhed som pæreskrald ellers kan have. Sammenlignet med de fleste andre pærer jeg har smagt var den koreanske pære også mere sprød, sød og saftig.

I Korea spiser man pærerne rå som dessert, men man finder dem også som ingrediens i forskellige marinader og i kimchi. Jeg besluttede mig dog for at lave en let salat med min nyindkøbte koreanske pære, og den blev rigtig vellykket, så her har I opskriften:

Salat med koreansk pære og gedeost (til 2 personer som forret/let frokost)

1 koreansk pære

1 rulle gedeost (den friske slags uden skorpe)

1 spsk honning

Juice fra en citron

Spiselige blomster og lidt grønt til at pynte med

Sådan gør man:

Vask pæren og skær den i skiver. Fordel skiverne på to tallerkener.

Smuldr gedeosten over pæreskiverne.

Bland honing og citronsaft og hæld det over pæren og gedeosten.

Drys med spiselige blomster og grønt.

Salaten passer fint som en let frokost eller forret, men vil man have et mere mættende måltid, kan man tilsætte parmaskinke og valnødder samt servere brød ved siden af.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Opskrifter

Ninja CREAMi Deluxe Ismaskine
269,99 €

Ninja CREAMi Deluxe er for dig, der elsker hjemmelavede desserter. Med 11 programmer kan du lave alt fra cremet is og sorbet til milkshakes, slushies og italiensk is. De nye XL-beholdere rummer 50 % mere end den oprindelige model, så der er rigeligt til hele familien. Du kan også lave to forskellige smagsvarianter i samme beholder, så alle får det, de helst vil have. Tilføj dine yndlings-mix-ins som chokolade, frugt eller nødder og lav den lækreste hjemmelavede is.


Disclaimer: Dette er et affiliate-link. Hvis du køber via mit link, tjener jeg en lille kommission – uden ekstra omkostning for dig.

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.
09/17/2025 06:02 am GMT

Opskrifter