En aften på Beauty & Essex – NYC Restaurant Week

Beauty & Essex i New York

Det er stadigvæk NYC restaurant Week, og selvom jeg ikke havde planlagt at jeg skulle forbi Beauty & Essex, så var jeg let at overtale. Beauty & Essex har længe været et af mine yndlingssteder at tage en cocktail i Lower East Side. Jeg har også spist der flere gange før, og maden er udmærket. Hvis du kan lide Vandal, så er Beauty & Essex helt sikkert noget for dig, og NYC Restaurant Week er en rigtig god mulighed for at spise der til en rimelig pris.

Jeg lagde ud med Tuna Poke Wonton Tacos. Rå tun går man jo aldrig galt i byen med, og derudover syntes jeg det var ret nice, at de havde sprøjtet wasabi kewpie på toppen. Kewpie er jo det japanske mayonnaise-mærke, og i Japan spiser man Kewpie ovenpå (næsten) alt.

Til hovedret fik jeg en kæmpe portion spaghetti med zucchini, parmesan og æg på toppen. Det smagte ret godt, men jeg løb hurtigt tør for æg og gik lidt død i spaghetti-bjerget til sidst. Alex fik Heritage Baby Back Ribs, som duftede lifligt. Heldigvis var hans portion også kæmpestor, så jeg måtte selvfølgelig gerne smage. Ville han smage min zucchini-spaghetti? Hmm..tak men nej tak. Ribs’ne var enormt møre og marinaden var af den slags, som giver en lyst til at slikke tallerkenen. Hvis jeg kunne spole tilbage i tiden og ændre mig, så tror jeg, at jeg havde bestilt Baby Ribs i stedet.

Min dessert var en Vanilla Crème Brûlée på størrelse med en fodboldbane. Jeg opdagede lige at der på billederne også var to biscotti ved siden af, men dem overså jeg fuldstændig i kampens hede.

Portionerne var som sagt meget store, og to personer kunne sagtens have delt en Restaurant Week menu uden problemer, hvilket jeg dog ikke tror at restauranten var gået med på. Før Bekæmp Madspild-folket råber op, så husk at det her i USA er helt almindeligt at bede om en doggie bag, så man kan tage resterne med hjem og spise dagen efter. For mit vedkommende har jeg zucchini-spaghetti så det rækker langt ind i næste uge.

Beauty & Essex er kendt for deres bar inde på dametoilettet, hvor man kan få gratis mousserende vin. Jeg troede kun det var i weekenden, men det viste sig, at der også blev krænget bobler den tirsdagsaften vi var der. Da rygtet spredte sig ved vores bord, smuttede alle kvinderne ned for at hente sig et glas, mens Alex spekulerede på, om det mon ville være for tarveligt at invitere en date med på Beauty & Essex og bede hende hente sin egen drink nede på toilettet?

Læs min guide til restauranter i New York der føles som natklubber >>


Beauty & Essex, 146 Essex Street, Lower East Side, New York

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City