New York: Birria Tacos på Homemade Taqueria

Birria Tacos på Homemade Taqueria

Tror du på, at man kan manifestere ting ? Jeg er ikke helt sikker på, om jeg gør, men hvis jeg troede på det, så tror jeg at jeg manifesterede en dejlig mexicansk restaurant, lige da jeg havde allermest brug for sådan en 🙂 Jeg var lige ankommet til New York, og jeg var både sulten og jetlagged, da jeg begav mig ud for at finde et sted at spise frokost. Som skæbnen ville det, dukkede Homemade Taqueria pludselig op henne om hjørnet, med sin flotte farverige indretning, og et løfte om autentisk mexicansk mad.

Jeg bestilte birria tacos, og det viste sig at være et godt valg. Tacos’ene var fyldt med saftigt, mørt, slow-cooked oksekød, der var tilberedt til perfektion. Jeg har ikke spist birria tacos siden Ale @lemontwist_nyc tog mig med på Chofi Taco i Union City, så jeg var nysgerrig efter at se, hvordan birria tacos hos Homemade Taqueria gjorde sig, sammenlignet med dem, vi fik på Chofi.

Og hvordan var de så? Jeg er ikke nogen ekspert på området, men jeg syntes, at de var næsten lige så gode som birria tacos på Chofi. Dog kan jeg bedre lide consoméen på Chofi, som jeg synes virkede lidt tykkere i konsistensen og mere fyldig i smagen.

Atmosfæren på Homemade Taqueria var som hos en lille, familiedrevet restaurant, så jeg blev overrasket over at finde ud af, at Homemade Taqueria faktisk er en en kæde med filialer spredt over hele byen. Efter en lang flyvetur kunne jeg dog ikke have ønsket mig et bedre sted at spise frokost, og hvis du nogensinde befinder dig sulten og jetlagged i New York, så ville det ikke være et dårligt valg at tage ind forbi den nærmeste Homemade Taqueria.

I kan se alle de forskellige filialer på Homemade Taqueria website >>

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City

Reklame – Book dit hotel i New York her:

Mitzie Mee Shop