
Mine forældre har lige fået en hundehvalp. Han hedder Bølle og er kun 9 uger gammel og så sød, at man tror det er løgn. Han jager sin egen hale og løber rundt som en furie gennem huset, indtil han pludselig bliver træt og falder i dyb hvalpe-søvn på sofaen sammen med yndlingspuden.
Jeg elsker hunde, men jeg er så meget væk hjemmefra, at det ville være synd at have en hund. Det er et kæmpe ansvar at tage sig af sådan en lille fyr, og med tanke på at jeg knapt nok kan holde liv i mine potteplanter lige nu, må jeg nok indse, at jeg ikke er hvalpeegnet som tingene ser ud i dag. Engang i fremtiden vil jeg dog rigtig gerne have min egen lille Bølle.
Bølle har nu fået en stedsøster så han har nok at se til













