Fri fragt ved bestillinger over 500 kr.  Ellers koster fragt 50 kr. 

Leder du efter bloggen? Den finder du nu ovre på mitziemee.com hvor jeg blogger om mad og opskrifter, rejser og livsstil.

besøg mitziemee.com >>

Tokyo: Umai Sushikan – Tsukiji Fiskemarked

Umai Sushikan i Tokyo

Det regnede uafbrudt de sidste to dage, jeg var i Tokyo, hvilket var lidt ærgerligt – især fordi jeg havde planlagt en tidlig morgenudflugt til Tskuji fiskemarkedinklusive tunauktionen. Men ærligt talt: tanken om at stå op klokken fire om morgenen for at gå rundt i silende regn og kigge på døde fisk var ikke videre tillokkende. Jeg har været på Tsukiji flere gange før, inklusive tunauktionen, og altid i bedre vejr, så denne gang valgte jeg at gøre det til et hurtigt frokostvisit i stedet.

Jeg havde egentlig sat mig for at spise på Sushi Dai, men køen udenfor var megalang (som i flere timer lang) så jeg gik videre og endte i stedet hos Umai Sushikan. Der var masser af gæster, men ingen kø, og det virkede som et godt kompromis.

Umai Sushikan er en del af en større kæde, men det føles ikke som et kædested. Stemningen var hyggelig og afslappet, og jeg fik en god plads ved disken, hvor jeg kunne følge med i kokkenes arbejde. Min grønne te blev serveret i en kop med billeder og navne på forskellige typer nigiri, hvilket jeg syntes var en fin detalje. Jeg valgte en Chef’s Choice-menu, som blandt andet inkluderede ikura (lakserogn), anago (saltvandsål) og, til min store begejstring, uni (søpindsvin).

Der var meget sushi, og allerede halvvejs begyndte jeg at føle mig mæt. Men det hele smagte fantastisk. Friskt og delikat på en måde, man sjældent oplever udenfor Japan. Uni’en var silkeblød og smagte af hav på den bedst mulige måde – virkelig en god oplevelse.

En anden god sushikæde i Tokyo er Sushi Zanmai. I kan læse om min frokost på Sushi Zanmais honten restaurant i Tsukiji her >>

Hoteller i Tokyo

Tokyo er en by, hvor tradition møder teknologi, og det afspejler sig også i byens hoteludvalg. Uanset om du drømmer om en overnatning i et luksushotel med udsigt over skyline, et moderne capsule hotel, eller en ryokan med klassisk japansk gæstfrihed, finder du det i Tokyo. Byen byder på et væld af muligheder for enhver smag og ethvert budget – fra travle shoppingområder i Shibuya og Shinjuku til de mere rolige kvarterer som Asakusa. 

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Tokyo

  • Aoyama Flower Market er en kæde af blomsterbutikker, og i den oprindelige butik ved Omotesando Station, er der også en café. Det har helt sikkert været en god idé at …

  • Tokyo: Hvor skal man bo?

    by Mitzie Mee

    Tokyo er en af verdens dyreste byer, og en overnatning på et godt, centralt beliggende hotel kan sagtens koste en mindre formue. Derudover er Tokyo kæmpestor og metroen kører ikke …

  • Jeg startede dagen med at tage den travle Yamanote-metro til Shibuya for at besøge kattecaféen Hapi Neko. Det viste sig dog at være lettere sagt end gjort, for caféen lå …

  • Yodobashi Akiba er en kæmpestor elektronikbutik lige ved siden af Akihabara metrostation. Fordelt på 8 etager findes her alt man kan ønske sig indenfor computere, kameraer og TV, så hvis …