Hvad spiser man i Japan?

Japansk mad

Når jeg er i Japan kan jeg spise sushi til morgen, middag og aften og måske en skål ramen og lidt mochi til dessert. Jeg mistænker dog, at det nok ikke er helt sådan en almindelig japaners kostpyramide ser ud, så jeg spurgte derfor min japanske veninde Rieko, om hun ikke kunne fortælle os, hvad hun typisk spiser på en helt almindelig hverdag:

Morgenmad

Til morgenmad spiser min mand og jeg for det meste ris, misosuppe, natto (fermenterede sojabønner) og tsukemono, som er en slags syltet kål. Jeg plejer også at lave en æggeret, som vi spiser sammen med ris. Min datter Saki foretrækker brød til morgenmad.

Pickled cabbage, tsukemono, morgenmad i Japan
Tsukemono
æg til morgenmad i Japan
Æg
Japansk morgenmad
Ris, miso med muslinger, omelet, kogt græskar, bønnespirer med saltet kelp, broccoli, kål, blomme syltet med honning, grøn te, natto.

Frokost

Til frokost spiser jeg ramen eller udon, men jeg kan også godt lide karry-retter eller pasta. I Japan har italiensk mad været populært så længe jeg kan huske, og vi har nogle rigtig gode italienske restauranter. 

Jeg plejer at lave en bento (madpakke) til Saki med to risboller samt frugt og grøntsager. Saki kan også godt lide græskar, som jeg koger sammen med lidt mirin (japansk risvinseddike) og vand.

japansk mad
Butter chicken soup curry, frokost i Japan
Butter chicken til frokost
Bento box til børn, Japan
Sakis bento: Risboller med vindruer til dessert

Aftensmad, snacks og dessert?

Saki og jeg elsker røget laks, men min mand syntes slet ikke om det, så vi plejer at spise røget laks, når han er på forretningsrejser. Min mand elsker kød og karage som er den japanske version af friteret kylling. Efter aftensmaden kan jeg godt lide lidt sødt, så jeg spiser æbler eller frosne blåbær til dessert. Saki elsker mochi, så jeg køber dem i supermarkedet og har dem liggende i fryseren, så de bare skal koges og drysses med kinako (ristet sesampulver), sukker og salt inden servering. Pocky er tynde stænger dyppet i chokolade, og det har været en populær snack i Japan i mange år. Jeg spiser dog også andre snacks såsom senbei, der er traditionelle japanske ris-kiks. 

Røget laks i Japan
Smoked salmon – my favorite right now

Hvem laver maden?

I Japan er det for det meste kvinden, som står for madlavningen, for når man bliver gift, er det almindeligt at kvinden stopper med at arbejde, og er hjemme sammen med børnene i stedet. Det er ret sjældent at manden i huset laver mad, men til gengæld forventes det, at han arbejder mange timer om ugen for at forsørge familien.

Bento box
Endnu en af Sakis bento-bokse
Ål med list og nudler i Japan
Da vi boede i Hamamatsu plejede min mor at lave ål og ris med nudler til Saki

Hvad finder man i mit køleskab?

Jeg har altid kål, agurk og andre grøntsager samt 4-5 forskellige slags svampe i køleskabet. Jeg har også altid løg og hvidløg hjemme, da jeg bruger begge dele rigtig meget, når jeg laver mad. I Japan anvender vi også mange slags saucer og krydderier i madlavningen, så jeg har flere forskellige slags soyasauce, dashi (fiske-fond) og mirin (sød risvin som anvendes til madlavning) i mit køkkenskab. Lige nu kan jeg rigtig godt lide kaki shoyu som er soyasauce med østers. Virkelig lækkert!

Rieko fra Japan

Min veninde Rieko i Japan

Jeg mødte Rieko da jeg var i praktik hos en dansk virksomhed i Hamamatsu i Japan. Rieko taler rigtig godt engelsk, så hun blev sat til at vise mig rundt, og vi klikkede bare rigtig godt. Sammen tog vi på onsen og til aerobics (med en meget entusiastisk instruktør), og jeg fik også lov til at følge med hende til kalligrafi-lektioner. Efter mit praktikophold fortsatte vi med at holde kontakten og for nogle år siden var Rieko på besøg i Dubai. I dag bor Rieko sammen med sin mand i Yokohama, og de har den sødeste lille datter Saki, som overraskede mig med fødselsdagssang på Line sidst jeg fyldte år. Simpelthen så sødt! Da Rieko var yngre arbejdede hun i Tokyo, så hun kender byen ud og ind, og når jeg er i Tokyo forsøger vi altid at ses. 
Rieko har også en blog (på japansk) som I kan læse her


LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Tokyo

Reklame – Book dit hotel i Tokyo her:

  • Aoyama Flower Market er en kæde af blomsterbutikker, og i den oprindelige butik ved Omotesando Station, er der også en café. Det har helt sikkert været en god idé at …

  • Tokyo: Hvor skal man bo?

    by Mitzie Mee

    Tokyo er en af verdens dyreste byer, og en overnatning på et godt, centralt beliggende hotel kan sagtens koste en mindre formue. Derudover er Tokyo kæmpestor og metroen kører ikke …

  • Poul og jeg startede dagen med at tage den travle Yamanote-metro til Shibuya, hvor vi ville besøge kattecaféen Hapi Neko. Det var dog lettere sagt end gjort, for Hapi Neko …

  • Yodobashi Akiba er en kæmpestor elektronikbutik lige ved siden af Akihabara metrostation. Fordelt på 8 etager findes her alt man kan ønske sig indenfor computere, kameraer og TV, så hvis …

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje