I Tokyo mødtes jeg med en gammel veninde, Rieko, som jeg lærte at kende for snart 10 år siden under et praktikophold i Hamamatsu. Hun har tidligere besøgt Poul og jeg i Dubai, og da hun alligevel var i Tokyo til en bryllupsmesse (hun skal giftes på Hawaii næste år), aftalte vi selvfølgelig at mødes.
Vi startede med en solid sushibrunch på Sushi Zanmai’s honten restaurant i Tsukiji. Honten betyder ”original/oprindelig” og Sushi Zanmai Honten skulle efter sigende være lidt bedre end alle de andre Sushi Zanmai-restauranter i byen. Bortset fra den lange kø udenfor, syntes jeg nu ikke, der var nogen udpræget forskel mellem Sushi Zanmai Honten og de andre Sushi Zanmai-restauranter, jeg har besøgt.
Det er ikke hver dag man har mulighed for at spise sushi med sin helt egen sushiguide (Rieko), så jeg bad hende bestille dobbelt af det, hun havde lyst til, så jeg kunne få det samme. Jeg må indrømme, at jeg ikke var ovenud begejstret, da jeg så hende sætte kryds ved 2 stykker aji (hestemakrel). Den makrel jeg tidligere har smagt, har for det meste haft en ret fisket smag, så når den af og til er dukket op på min sushitallerken, er det en af de sushistykker, jeg plejer at synke med så lidt tungeberøring som muligt. Makrellen på Sushi Zanmai var dog i en helt anden klasse. Rieko forklarede mig, at man helst skal spise hestemakrel om sommeren, da det er den tid af året, hvor fisken er fedest og smager bedst. Smagen var blød og rund og slet ikke fisket, og jeg fortrød faktisk (skrev jeg virkelig det?!?), at vi ikke havde bestilt noget mere af den slags.
Poul elsker tun og han fik smag for o-toro, der er den fedeste del af maven/undersiden af tunen. Farven er lys pink på grund af den generøse fedtmarmorering, og fisken smelter bogstaveligt talt i munden på dig. Udenfor Japan har jeg kun set o-toro på meget få, meget fancy sushirestauranter, hvor o-toro typisk er blandt det dyreste, man kan bestille.
Når Poul først har fået smag for noget, kan han spise det flere dage i træk, og hver gang vi var på Sushi Zanmai bestilte han derfor deres tun-menu. Hvorfor prøve noget nyt, når man nu har fundet noget, man virkelig godt kan lide?
Rent kvalitetsmæssigt er der en kæmpe forskel på sushirestauranterne i Danmark og i Japan. Når jeg hører om venner, der skal til Tokyo med formålet at spise på meget dyre og meget kendte restauranter som Sushi Saito og Sukiyabashi Jiro, kan jeg derfor godt få lidt ondt af dem, da de i mange tilfælde vil spilde deres penge på noget, de ikke aner en fløjtende fis om. Det er lidt med sushi som det er med vin: Hvis ikke man kender basics, er det svært for alvor at sætte pris på alt det virkeligt gode. Sushi Zanmai er et udmærket sted at kalibrere sine smagsløg og lære sig lidt om hvordan de forskellige fisk smager. Man får meget for pengene og kvaliteten er gennemgående høj.
Senere gik vi med Rieko til Afternoon Tea på TwentyEight på Conrad. Jeg har også prøvet Sushi Zanmai i Roppongi, som I kan læse om her.
Rieko 
