Som lovet er der her et blogindlæg med lidt mere info om mit ophold på Tokyo Kiba Hotel. Jeg har altid gerne ville prøve at bo på et kapselhotel, men hver gang jeg har været tæt på at booke et kapselrum, har jeg fortrudt i sidste øjeblik og tænkt, at det var alt for småt, for upraktisk og desuden for UNDERLIGT.
Denne gang var kapselhotellet dog stort set min eneste mulighed for at bo forholdsvis tæt på de centrale områder af Tokyo uden at skulle bruge hele feriebudgettet på hotel.
Grunden til at det var så svært at finde et billigt sted at bo var, at jeg tog til Tokyo lige efter sakura-sæsonen (når kirsebærtræerne blomstrer). Sakurasæsonen er nok det mest populære tidspunkt at besøge Tokyo (og resten af Japan), og selvom de fleste kirsebærtræer var sprunget ud og dette års sakura-festligheder vel overstået, så var de fleste af Tokyos hoteller stadigvæk fuldbookede eller vanvittigt dyre.
Kapselhoteller er primært for kontorarbejdere, som misser det sidste tog hjem til forstaden, hvor de bor eller bare arbejder så sent, at det bedre kan betale sig at blive inde i centrum natten over. De fleste kapselhoteller ligger derfor tæt på metrostationerne, og de er kun for mænd.
De seneste års interesse for kapselhoteller blandt turister har dog betydet, at flere kapselhoteller nu også tilbyder kvinder at de kan overnatte. I langt de fleste tilfælde er der en separat kvindeetage, men på Tokyo Kiba Hotel var det blandet, hvilket er ret usædvanligt. Bad og toilet var dog kønsopdelt og kvindernes badeværelse var på 3. etage.
I receptionen fik jeg udleveret en nøgle, som jeg først troede var til min kapsel, men som viste sig at være til mit skab. Kapslen havde ikke nogen dør, men en slags rullegardin, og personalet opfordrede folk til at opbevare sin bagage i skabene i stedet.
Hvis man ville, kunne man rent faktisk checke in på Tokyo Kiba Hotel helt uden bagage, da der fandtes alt hvad man kunne behøve. Hver dag fik jeg udleveret tøfler, håndklæde og en ren pyjamas, og på badeværelset var der gratis engangstandbørster, hårbørster og sæbe.
Man delte badeværelse med alle de andre kvinder på hoteller, og køen til de to brusere kunne være ret lang om morgenen. Området med bruserne var indrettet traditionelt japansk, med en plastikskammel man kunne sidde på, mens man vaskede sig.
Der var flere forskellige flasker med Shiseido shampoo og balsam at vælge mellem samt ansigtsvask og bodyshampoo, hvilket også var gratis. Efter turen under bruseren kunne man tage et dyp i det store fælles badekar/boblebad, som fyldte det meste af rummet.
Personalet i receptionen var flinke og yderst professionelle. De hjalp mig med at ringe og bestille bord på restauranterne, og de kunne endda huske mit kapselnummer, så jeg de sidste par dage ikke engang behøvede spørge efter min nøgle. Lige så snart jeg trådte indenfor i receptionen, stod de allerede klar med både nøgle, rene håndklæder og pyjamas.
Selve kapslen var noget større, end jeg havde forestillet mig, og når jeg sad ret op og ned, var der stadigvæk plads op til loftet. Jeg havde stikontakter, et lille tv og en radio inde i min kapsel, og der var også gratis wifi, men jeg brugte mobildata (jeg købte et japansk simkort i lufthavnen), så jeg skal ikke kunne sige hvor godt hotellets wifi fungerede.
Rullegardinet sikrede at man havde lidt privatliv, men jeg ville have foretrukket en form for rigtig dør i stedet, selvom det sikkert havde været klaustrofobisk. Rullegardinet lukkede nemlig ikke lydene fra de andre gæster i de nærliggende kapsler ude, og jeg nåede at blive rigtigt irriteret på den her fyr, som stillede sit vækkeur til kl. 7 hver morgen uden at kunne tage sig sammen til at vågne. I stedet trykkede han på snooze 10 gange og vækkede alle andre. Der var også en pige i kapslen ved siden af som snorkede helt forfærdeligt, men heldigvis var hun der kun en enkelt nat.
Jeg boede jo på Tokyo Kiba Hotel i 6 nætter, hvilket er noget længere end den gennemsnitlige kapselgæst, da kapselhoteller jo primært er en slags nødboliger. De fleste af de andre turister boede der også kun en nat eller to.
Min kapsel kostede 3500JPY/nat hvilket faktisk er billigere end mange hostels, og personligt ville jeg til hver en tid foretrække at bo i en kapsel fremfor i en køjeseng i en hostel-sovesal. Er man ude efter at finde en ny BFF eller bare nogen at snakke med, så er kapselhoteller nok derimod ikke lige sagen.
Tokyo Kiba Hotel havde en lounge man kunne hænge ud i, men der var der ikke mange, der hang ud, og de fleste holdt sig for sig selv. Selv i weekenden slog loungen ikke over i partymode, hvilket passede mig fint, men jeg spottede dog flere ensomme backpackertyper i 20erne, som håbefuldt scannede området for ligesindede.
Tokyo er en spændende by, og jeg var ude fra tidlig morgen til sen aften, så det passede mig perfekt at bo på kapselhotel. Tokyo Kiba Hotel ligger kun få minutters gang fra Kiba Station (metrotoget kører faktisk ovenpå hotellet), så om morgenen hoppede jeg bare på første, det bedste tog, som 4 stop senere ville slippe mig af på Otemachi Station, der er forbundet med Tokyo Station, hvorfra der er tog eller metro til det meste af byen.
Det var en sjov og anderledes oplevelse at bo på kapselhotel, og jeg kunne sagtens forestille mig at checke ind på et kapselhotel igen engang i fremtiden.
Kiba Hotel er desværre lukket, men vil I prøve at bo på kapselhotel, så er Akiba Bay Hotel (kun for kvinder) også supergodt.
