Halløj fra The Sunshine State! Efter at have checket ind på hotellet gik turen til Denny’s, der er en restaurantkæde, som er kendt for god amerikansk morgenmad (sidste gang jeg var på Denny’s var faktisk i Tokyo sammen med Rieko:)). For at være en kæderestaurant, så gør de det rigtig godt, og man skal ikke være bange for at gå sulten hjem, for portionerne er store og mættende.
Jeg fik en lidt underlig combo med spejlæg, hashbrowns og pandekager fyldt med vaniljecreme og jordbær (smagte skønt) og Poul fik en sandwich med steak and cheese. Efter frokosten fik vi shoppet lidt i en outlet mall i nærheden inden vi tog tilbage til hotellet for at tage os en eftermiddagslur.
Det værste med tidsforskellen når man flyver til USA er, at man er så træt om eftermiddagen og aftenen. Jeg vågner kl. 3 om morgenen og så er jeg ellers klar til at gå i seng kl. 17, så der har været flere gange, hvor jeg har misset en aften i byen, fordi jeg var faldet i søvn. Som turist foretrækker jeg faktisk tidsforskellen når man flyver østpå mod Asien. Det kan godt være at jeg sover til over middag, men til gengæld er jeg vågen og udhvilet om eftermiddagen og om aftenen.
I Orlando havde vi planlagt at spise aftensmad på en japansk restaurant som Julia havde anbefalet, men desværre blev de planer ødelagt, da vores eftermiddagslur blev til en 8-timer lang marathonsøvn, så vi endte med at bestille mad fra Burger King kl. 2 om natten i stedet. Det var nu ikke så slemt som det lyder, for i USA har Burger King nemlig Impossible Whopper på menuen, og den har jeg længe ville smage. Impossible Whopper er en Whopper med en plantebaseret bøf fra Impossible. Den smagte præcis ligesom en almindelig Whopper, og havde jeg ikke vidst at det var en Impossible Whopper, så ville jeg aldrig kunne have gættet, at det ikke var en almindelig Whopper.
Læs mere på min blog om Florida
Orlando airport 
Min morgenmad 
Venter på lufthavnstoget 
Impossible Whoppers
