Ritz-Carlton Fort Lauderdale – En plads i solen

Ritz-Carlton Fort Lauderdale

Resorts er ellers ikke lige mig, men jeg havde en bonusovernatning som jeg skulle have brugt, så da Poul fløj tilbage til Dubai, checkede jeg ind på Ritz-Carlton i Fort Lauderdale, så jeg kunne nyde solen lidt længere i Florida.

Hotellet ligger lige ved stranden i et område, der minder rigtig meget om Jumeirah Beach Residence i Dubai. Tag lidt flere store sportsbiler og en tam leopard eller to, og man ville have The Walk JBR.

Mit værelse vendte væk fra stranden, så i stedet for brusende bølger og kridhvidt sand, havde jeg udsigt til de nærliggende kanaler, hvilket heller ikke var så værst. Værelset var holdt i lysegult og hvidt, så det så ud som om rummet var fyldt med solskin. På badeværelset fik den lidt for meget marmor for min smag, men hvis der er nogen kan slippe af sted med marmor-overload, så er det The Ritz. Poolområdet var rigtig fint og havde den flotteste udsigt over stranden. Det blæste dog en del og vandet var desuden for koldt til at jeg havde lyst til at dyppe mere end en tå eller to.

Jeg spiste morgenmad på Burlock Coast, som er hotellets restaurant lige ud til strandpromenaden. Jeg fik en croissant med æg, en friskpresset juice og en skål frisk frugt, og det smagte rigtig godt. Dog fortrød jeg, at jeg ikke havde bestilt room-service i stedet, så jeg kunne have nydt værelset lidt længere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Florida

Reklame – Book dit hotel i Florida her:

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje