Fort Lauderdale: Hvor skal man spise?

Coconuts, Fort Lauderdale

Fort Lauderdale har ikke ligefrem været kendt for fantastiske restauranter, men tingene er ved at ændre sig, og der bliver mere og mere at komme efter på madfronten. Jeg har lavet denne liste med de restauranter, som jeg synes særligt godt om, og jeg håber at I kan bruge den som udgangspunkt, hvis I er i Fort Lauderdale og leder efter et godt sted at spise. Det er USA, så man har brug for en bil eller en Uber for at komme til de fleste steder jeg nævner, men jeg tror at I vil synes, at de restauranter jeg har med på min liste vil være køreturen værd.

Coconuts

Jeg siger bare en ting: Scoobies! De små krabbekløer er tilberedt i olie med masser af hvidløg og en lille smule chili, og de smager fantastisk. Man kan ikke besøge Fort Lauderdale uden at besøge Coconuts, og man kan ikke besøge Coconuts uden at bestille Scoobies. Scoobies er ikke på menuen, men bare spørg personalet, -de ved hvad du mener.  

Læs mit blogindlæg om Coconuts

Coconuts, 429 Seabreeze Blvd, Fort Lauderdale

Moonlite Diner, Fort Lauderdale

Moonlite Diner

Efter en ret skuffende hotelmorgenmad var vi ude for at lede efter et bedre alternativ og fandt Moonlite Diner. Den hyggelige retro-diner har en rigtig god morgenmadsmenu til meget rimelige priser, og specielt deres æggeretter skiller sig positivt ud. Moonlite Diner åbner tidligt og lukker sent, og så serverer de morgenmad hele dagen, hvilket er et stort plus for alle jetlags-ramte stakler.

Moonlite Diner, 6201 N Andrews Blvd, Fort Lauderdale

Ruth's Chris, Fort Lauderdale

Ruth’s Chris

Jeg er stor fan af Ruth’s Chris og restauranten i Fort Lauderdale holder den velkendte høje standard som jeg har oplevet på de andre Ruth’s Chris-restauranter, jeg har besøgt. De lækre USDA Prime steaks serveres på en 500°F sprudlende varm tallerken (pas på du ikke brænder fingrene) og smager fantastisk. Vil man forkæle sig selv lidt ekstra, kan man få serveret sin steak med hummerhale, og så kan det også anbefales at prøve nogle af deres sideretter, som er store nok til at blive delt af flere personer.

Læs mit blogindlæg om Ruth’s Chris

Ruth’s Chris, 2525 N Federal Highway, Fort Lauderdale

Jet Runway Café Fort Lauderdale

Jet Runway Café

Jet Runway Café er en rigtig lille perle for flyentusiaster. Maden er ok, men det er udsigten til forpladsen og alle flyene, som er hovedårsagen til at Jet Runway Café er et besøg værd. I vil sikkert være travlt optaget af at kigge ud på forpladsen og spekulere over hvem det mon var, der steg ud af den Citation X og ind i den store sorte bil med tonede ruder, men ellers kan jeg anbefale deres French toast, som er rigtig god.

Læs mit blogindlæg om Jet Runway Café

Jet Runway Café, 5540 NW 21st Terrace, Fort Lauderdale

Burlock Coast, Ritz-Carlton, Fort Lauderdale

Burlock Coast

Jeg er ellers ikke så meget for hotelrestauranter, men restauranterne på Ritz-Carlton plejer at være rigtig gode, og Burlock Coast er ingen undtagelse. Menuen består primært af veltilberedte moderne retter af den slags man let får lyst til, og 20-30$ for en hovedret synes jeg er meget rimeligt, omgivelserne taget i betragtning. Fra den udendørs terrasse har man frit udsyn til stranden på den anden side af vejen, mens restauranten indendørs er lidt mere til den mørke og hyggelige side. I hverdagene er der tit forskellige virksomhedsevents på hotellet, og forretningsmænd og kvinder fylder godt i baren omkring Happy Hour.

Læs mit blogindlæg om Ritz-Carlton Fort Lauderdale

Burlock Coast at the Ritz-Carlton, 1 N Fort Lauderdale Beach Blvd, Fort Lauderdale

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Florida

Reklame – Book dit hotel i Florida her:

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje