Kanary’s Homestay – Et rigtigt homestay i Phnom Penh

Homestay in Phnom Peng
The bedroom

Hvis man vil have en oplevelse udover det man får som almindelig turist, så skal man prøve et homestay hos Kanary (kvinden bag CWSG) og hendes søde familie i Phnom Penh. Kanarys hus ligger i et godt, sikkert område i Phnom Penh, tæt på det nye Olympia Mall, Orussey Market og det livlige område omkring Baktouk gymnasium. Der er flere caféer og lokale restauranter inden for gangafstand, og der er også et lille lokalt marked for enden af gaden. De fleste turistattraktioner ligger 15-20 minutters tuk-tuk-kørsel væk (koster 1-2USD), og der er mange tuk-tuks i området så man behøver sjældent vente mere end et par minutter på at blive afhentet.

Kanary’s Homestay er er et rigtigt homestay, og et af de eneste af sin slags i Phnom Penh. De andre homestays, der dukker op når man søger på Google, er nemlig typisk guest houses eller hoteller med mange værelser og ansat personale. 

Man har hele den øverste etage i huset til rådighed, inklusive et lille tekøkken (med køleskab, vandkoger og vaskemaskine), et opholdsrum, et soveværelse med en lille dobbeltseng samt et badeværelse. Der er wi-fi i huset, og der er airconditioning i opholdsrummet samt i soveværelset, og der er to altaner (uden møbler). Der kan sove to personer i dobbeltsengen i soveværelset, men der er mulighed for ekstra opredning i opholdsrummet, og man kan sagtens kan bo 3 personer uden problemer. 

Jeg vil anbefale at man bor 2-3 nætter hos Kanary for at få det fulde udbytte af sit ophold. Bortset fra bedstemoren, så taler alle i familien engelsk, og vil man gerne vide mere om Phnom Penh og Cambodias, så er det bare at spørge. Der indgår typisk morgenmad og aftensmad i opholdet (afhænger af familiens skema og planer), og under måltiderne har man alletiders mulighed for rigtig at få snakket med hinanden. Bedstemoren er en glimrende kok, og hvis du er heldig er det hende, som laver aftensmaden, mens du er der. 

Det med småt:

Gæsteværelset ligger på 2. sal og der er ingen elevator, så man skal være ok med at tage trapperne.

Gaden udenfor er meget trafikeret (men det er de fleste gader i Phnom Penh)

Der er ikke nogle barer eller nævneværdigt natteliv i området, og der er meget stille om natten. En undtagelse er dog når medarbejderne på det lokale bilværksted får for sig at underholde resten af nabolaget med karaoke, men det stopper kl.21 eller når naboerne har fået nok og begynder at kaste sten op på taget af garagen:)

Rengøring sker efter behov. Det samme gælder opfyldning af rene håndklæder og toiletpapir 

Betaling sker kontant ved ankomst

Man booker sit homestay ved at emaile Kanary på cambodiawsg188@gmail.com Prisen er yderst rimelig og starter omkring 30$ afhængigt af hvor mange personer man er og hvor mange måltider, der indgår. Eftersom man jo flytter ind hos familien, mens man er der, vil Kanary også gerne vide lidt om hvem du er, før hun godkender din booking.


LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Phnom Penh

Shop Weavers

Shop Weavers

Ingen varer