Tidligt i morges blev jeg vækket af en insisterende ringen på døren. Klatøjet og stadigvæk i pyjamas stavrede jeg ud af sengen og åbnede for…to koreanere(!), som spurgte, om jeg ville lukke dem ind!
Rigtige koreanere (ikke adopterede, som mig) er jo et sjældent syn i København, men jeg var stadigvæk delvis i REM søvn, så jeg hørte ikke rigtig hvad de sagde. Jeg fik dog mumlet, at de kunne komme tilbage, om nogle timer, når jeg var vågen.
Jeg gik tilbage i seng, men jeg kunne ikke falde i søvn igen, så jeg stod op og begyndte at gøre rent, mens jeg grublede over, hvad de to koreanere mon lavede ved min hoveddør en tidlig fredag morgen.
Til frokost fik jeg svar på det, for der dukkede de nemlig op igen, og jeg inviterede dem indenfor. De startede med at præsentere sig selv som teologistuderende, som var i gang med at skrive en opgave, men 10 bibelcitater og en religiøs propagandafilm senere stod det dog ret klart, at de tilhørte en eller anden form for religiøs sekt.
Jeg forklarede dem, at jeg slet ikke var religiøs men de stirrede bare på mig med store fortabte øjne, og konstaterede, at hvis jeg ikke gik med i deres sekt, så ville jeg altså fraskrive mig retten til evigt liv.
Jeg prøvede at forsikre dem om, at det var ok med mig, men de så bare mere og mere forfærdede ud. Som en sidste desperat gestus viste de mig nogle illustrationer med tekst, hvor jorden var beskrevet som et sjælefængsel og himlen som ”a place with eternal joy..just like christmas every day”.
Jeg fortalte dem at jul en gang om året var rigeligt for mig, og foreslog at de, i stedet for at spilde deres tid på mig, skulle gå ud og finde nogen, der var mere lydhør overfor deres idéer. Efter at have lovet højt og helligt, at jeg nok skulle stoppe og snakke, hvis jeg mødte dem på gaden en dag, gav de endelig op og overlod mig til mit liv i synd..