Kan I huske Bølle, mine forældres hundehvalp? Han er ikke længere en hvalp, men en stor hund på 8 kg, og han er stadigvæk verdens sødeste. Det er utroligt hvor meget personlighed sådan et dyr kan have, og jeg kan stadigvæk blive overrasket over, hvor meget det faktisk virker som om at han forstår.
Bølle elsker at lege, og han har opfundet sin egen lille leg, hvor han gemmer sit kødben, for derefter at stille sig op og gø indtil vi kommer og finder det. Hvis det ikke går hurtigt nok bliver han irriteret og finder selv kødbenet for derefter at gentage proceduren.
Når min søster Trine og jeg overnatter hos mine forældre kan han være en rigtig pestilens, for klokken 6 om morgenen kommer han nemlig ind og vækker os ved at hoppe op i sengen og gø os i hovedet. Når vi vågner hopper han ned fra sengen igen og går ind i sin kurv hos mine forældre og sover videre. Ret irriterende, men man kan jo ikke blive rigtig sur på sådan en sød lille en som ham.
For et års tid siden tog jeg nogle billeder af Bølle på sofaen med sin yndlingspude. Dengang var han kun nogle måneder gammel, og helt utroligt sød. Da jeg besøgte mine forældre sidst, tænkte jeg derfor, at det kunne være sjovt at tage nogle billeder af den 1 år ældre Bølle i de samme omgivelser.