Opskrift: Samosas med grøntsagsfyld


Burmesiske samosas er en lækker snack fra Myanmar. De sprøde samosas er fyldt med en blanding af grøntsager og krydderier. De er mindre end de mere kendte indiske samosas, har færre ingredienser og er ikke så krydrede i smagen. Desuden er samosas næsten altid vegetariske i Myanmar, og med smag og ingredienser som er typiske for det burmesiske køkken.

Samosas serveres ofte som snack eller forret sammen med chutney eller anden sauce til at dyppe i. De er populære som street food i Myanmar og er på menuen i burmesiske restauranter verden over. I Myanmar spiser man typisk samosas til morgenmad sammen med en kop kaffe eller te, eller som snack i løbet af dagen.

Opskrift af Nge-Nge, Tea Garden Restaurant hos Borderline Collective i Mae Sot.

Læs mere om Borderline Collective >>

Nge-Nge: I denne opskrift bruger vi kogte kartofler, men du kan også bruge rå kartofler. Hvis du bruger rå kartofler, sauterer du kartoffelternene, løg og krydderier i lidt olie i et par minutter, indtil de er bløde og klar til at blive anvendt som fyld.

Samosas er bedst, når de serveres rygende varme, men er der nogle tilovers, kan man sagtens spise dem dagen efter, hvor de fx. kan bruges til at lave en lækker samosa-salat.

I Tea Garden laver vi nogle gange samosa-wraps (dej-arkene som man folder om fyldet) selv, men ellers tager vi på markedet og køber frisklavede samosa-wraps fra en bod. Man kan finde samosa-ark klar til brug i de fleste asiatiske supermarkeder.

Opskrift: Burmesiske Samosas med grøntsagsfyld

Recipe by Nge Nge – Tea Garden i Mae Sot
Course: snacksCuisine: Myanmar
Servings

4

servings

Burmesiske samosas er en lækker snack fra Myanmar. De sprøde samosas er fyldt med en blanding af grøntsager og krydderier. De er mindre end de mere kendte indiske samosas, har færre ingredienser og er ikke så krydrede i smagen. Desuden er samosas næsten altid vegetariske i Myanmar, og med smag og ingredienser som er typiske for det burmesiske køkken.

Ingredienser

  • 10 samosa-wraps (10cm x 5cm)

  • 3 kogte kartofler (~ 1 ½ -2 kopper, i tern)

  • 3 små rødløg (~ ½ kop, i tern)

  • 1 tsk paprika

  • 2 tsk indisk masala-krydderi (Garam masala eller hvilken som helst masala-blanding du godt kan lide)

  • ½ tsk sukker

  • ½ tsk salt

  • 2 spsk mel

  • 1-2 spsk vand

  • Olie til friturestegning

Sådan gør du

  • Skær kartofler og rødløg i små tern.
  • Tilsæt paprika, masala, sukker og salt. Bland det hele godt.
  • Forbered samosa-wraps, så de har den rigtige størrelse. Klip eller fold så du har rektangulære ark, der måler 10cm x 5cm. De flese samosa wraps som man køber i butikkerne har allerede den rigtige størrelse.
  • Lav en klistret pasta, “samosa lim”, ved at blande mel og vand.
  • Tag en samosa-wrap og form den til et trekantet kræmmerhus (se video nedenfor). Brug samosa-lim til at klistre kræmmerhuset sammen. Fyld med kartofler og løg, og anvend samosa-lim til at forsegle den trekantede samosa.
  • Samosaerne frituresteges i olie indtil de er gyldne og sprøde.
  • Serveres rygende varme med dip.

Opskrift-video

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Opskrift: Gammeldags vandbakkelser

Da min søster og jeg var børn plejede min mor ofte at lave vandbakkelser i weekenden, så når jeg spiser en vandbakkelse bringer det masser af gode minder frem fra barndommen. Min mors version er helt basic, uden hverken salt eller sukker, og kun med flødeskum som fyld. Det er den version, jeg er vokset op med, og også den version jeg bedst kan lide. Har man lyst til noget mere fancy hvad angår form, størrelse og fyld, er det kun fantasien, der sætter grænser.

Når jeg skal forklare hvad vandbakkelser er til mine venner i USA plejer jeg at beskrive vandbakkelser som en slags cream puffs, der minder om éclairs eller profiteroles. Bortset fra navnet er vandbakkelser nemlig langt fra så klassisk dansk, som man skulle tro, for den choux-dej som vandbakkelserne er lavet af findes i køkkener verden over. Dog tror jeg vi er de eneste, der kunne finde på at lave en kagekone eller kagemand af vandbakkelse🙂

Noter

Det er vigtigt at du ikke åbner ovnen, før der er gået mindst 25 minutter, også selvom det bare er for at kigge. Du risikerer at vandbakkelserne splatter ud, og hvis det først sker er der ikke andet at gøre end at starte forfra.

Efter 25 minutter er skallen så hård at risikoen for at de splatter ud er minimal. Tror man at vandbakkelserne er færdige, kan man på det tidspunkt tage en vandbakkelse ud og skære den igennem for at se, om den er ordentligt bagt indeni.

Min mors vandbakkelser er så simple som de kan være. Der er hverken salt eller sukker i dejen, men hvis man har lyst, kan man tilsætte en tsk. vaniljesukker til flødeskummet. Man kan også fylde vandbakkelserne med creme, syltetøj eller evt. en kugle is om sommeren.

Min mor laver altid glasuren med kogende vand, for så bliver den mere blank.

For dig som undrer, så er det er dampen fra vandet som man tilsætter i starten, samt æggene, der får vandbakkelserne til at hæve.

Opskrift: Vandbakkelser med flødeskum

Recipe by Mitzie Mee – Sanne
Course: Bagning, Opskrifter
Servings

4

servings

Min mors version er helt basic, uden hverken salt eller sukker, og kun med flødeskum som fyld. Det er den version jeg er vokset op med, og også den version jeg bedst kan lide. Har man lyst til noget mere fancy er det kun fantasien, der sætter grænser.

Ingredienser

  • 2 dl vand

  • 100 g smør

  • 100 g mel

  • 3-4 æg

  • Glasur
  • 2 dl flormelis

  • 2 spsk kakao

  • 1-2 spsk kogende vand

  • Flødeskum
  • ¼ l piskefløde

Sådan gør du

  • Æggene piskes sammen og stilles til side til senere.
  • Smørret smeltes og vandet tilsættes og bringes i kog. Derefter tilsættes melet under kraftig omrøring mens gryden stadigvæk er på den varme kogeplade. Der røres godt rundt indtil dejen slipper gryden.
  • Derefter tages gryden af varmen og dejen får lov at køle af et par minutter. Så tilsættes de sammenpiskede æg lidt efter lidt under fortsat omrøring. Det er ikke sikkert du skal bruge alle æggene. Dejen skal være fed og blank og ikke for flydende i konsistensen. Man skal kunne forme den med to skeer. Tænd for ovnen og sæt den på 200ºC (lidt lavere, hvis det er en varmluftovn)
  • Dejen sættes på en bageplade beklædt med bagepapir med to spiseskeer. Der skal være godt med plads omkring hver dejklump, for de hæver ret meget under bagningen. Der er nok dej til 8-10 vandbakkelser.
  • Vandbakkelserne bages ved 200º midt i ovnen i 35-45 minutter. Du må ikke åbne ovnen de første 25 minutter, for så risikerer du at vandbakkelserne falder sammen.
  • Vandbakkelserne er færdige, når de er gyldenbrune udenpå og bagt ordentligt indeni. Du kan evt. teste ved at tage en vandbakkelse ud af ovnen og se, om den falder sammen.
  • Flødeskum og glasur kan laves mens vandbakkelserne køler af
  • Fløden piskes til blødt flødeskum. Tilsæt evt. 1 tsk. vaniljesukker.
  • Glasuren laves ved at blande flormelis, kakao og kogende vand. Tilsæt kun få dråber vand ad gangen indtil glasuren har ønsket konsistens, for det er svært at redde en glasur med for meget vand i.
  • Skær vandbakkelserne over og fyld dem med et par skefulde flødeskum.
  • Pynt med glasur på toppen og server straks.

Opskrift-video

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
San Francisco: Brunch på Plow

Når man rejser med sine foodie-venner har mad og restauranter første prioristet, så allerede inden vi ankom til San Francisco havde vi en grov skitse over hvad vi skulle spise, og hvor vi skulle spise det henne.

Et af punkterne på listen var brunch på Plow, som er en populær morgenmads/brunch-restaurant med en menu, der ikke var til at stå for.

Plow lå ret langt fra vores hotel, men vi var tidligt oppe pga. jetlag og klar på lidt morgenmotion. Man kan ikke bestille bord på Plow, og allerede på afstand kunne vi se, at der var mennesker, der ventede udenfor. Vi gik hen og skrev os på listen og fik at vide, at ventetiden nok var omkring 1 times tid. Der er jo ikke noget værre end at vente, når man er sulten, men der var ikke mange andre ligeværdige alternativer i området, så vi fandt et sted vi kunne købe en kop kaffe, og satte os ned for at vente.

Folk må have spist hurtigere den dag, for der var allerede et bord klar til os efter en halv times tid, sa vi tog kaffen fra det andet sted med os ind. Det var heldigt, for Plow serverer nemlig kun almindelig sort kaffe og ikke nogle fancy varianter, som de cappuccinos og den latte, som vi havde med.

Jeg kan ikke huske, om det var Tina eller Rebecca, der bestilte The Plow, som er et bjerg af en brunch med æg, lemon ricotta pancakes og de berømte Plow potatoes, serveret med pork sausage patties, bacon, eller chicken apple sausage. Tror det var Rebecca, og tror Tina bestilte Prosciutto + Gruyere toast som blev serveret med et spejlæg stegt i chili og hvidløg på toppen.

Jeg kunne ikke beslutte mig for om jeg havde mest lyst til Custard French Toast med karamelliseret æble og mascarpone, eller Lemon Ricotta Pancakes, så jeg endte med at bestille begge dele, efter at Tina og Rebecca havde forsikret mig om, at de nok skulle hjælpe mig med at spise. op.

Det var en god solid brunch og alt var veltilberedt og smagte rigtig godt. Vi bestilte også lige en Buttermilk Biscuit med i sidste øjeblik, da vi allesammen var nysgerrige efter at finde ud af hvad Honey Butter mon var. Buttermilk Biscuits bliver bagt frisk hver dag hos Plow, og når der ikke er flere tilbage, er det bare ærgerligt. Det der honey butter er jeg stadigvæk ikke helt sikker på hvad var, men ud fra navnet at dømme er det nok honning rørt med smør?

Det smagte i hvert fald virkelig godt på den vare biscuit, og for de uindviede kan jeg fortælle, at biscuits i USA er en slags scone med en ret tør, let smuldrende konsistens. Nogle gange får man dem serveret med en tyk sovs (biscuits & gravy) eller med smør og marmelade.

En rigtig god brunch i rigtigt hyggelige omgivelser. Plow er en hundevenlig restaurant, så mange af dem, der sad ved bordene udenfor, havde deres 4-benede venner med. Det er meget normalt i USA og superhyggeligt, hvis I spørger mig.

Godt at vide

Plow er for alle os der elsker en god brunch og ikke har noget imod at vente på et bord.

Regn med at det koster $25-$35 + drikkepenge.

Der er både noget for den søde tand og den salte tand på Plow, men ved du ikke hvor du skal starte, vil jeg anbefale en af retterne med æg. Har du kun lyst til noget sødt, så er deres french toast fantastisk. Kaffen er lidt kedelig, så se om du kan smugle din egen latte eller cappuccino med ind, som vi gjorde.

Plow, 1299 18th St, San Francisco

Plow
0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Norge: På fisketur i Farsund

Sidst jeg var i Norge for at besøge AC foreslog hun, at vi tog ud for at fiske makrel. Det lød jo spændende, og vejret var fint, så efter morgenmaden drog vi af sted på fisketur.

Jeg har ikke den store erfaring som fisker, men AC tager tit ud med båden i fjorden, som ligger lige udenfor deres hus. Først gik det lidt trægt, så vi sejlede omkring i båden og forsøgte at finde ud af, hvor makrellerne mon gemte sig, og lige pludselig var der bid. Makreller svømmer i stimer, så fanger man først en, er der ofte flere på vej, og da vi først fandt ud af, hvor de var henne, så stod de nærmest i kø for at bide på krogen. Vi endte med at fange 45 stk.(!) før vi vendte næsen hjemad.

Der er masser af lækre ting man kan fange i de norske fjorde, men da vi var på fisketur var missionen makreller, som først og fremmest skulle bruges til at fodre hummere med. Hummerne fanges i oktober og november og fodres derefter med frossen makrel så de kan vokse sig store og lækre. I Danmark spiser vi jo rigtig meget makrel, så jeg syntes det var synd at hummerne skulle have dem alle sammen. Mon ikke også vi kunne smage en makrel eller to til aftensmad?

AC er ikke så vild med makrel, men hun sagde at hun kunne lave nogle til mig, og så ville hun spise laks. Da vi kom hjem fra fisketuren, var aftensmaden for min del derfor pandestegt makrel, kartofler og rømme, som er en slags norsk creme fraiche. Skindet var sprødt og lækkert og makrellen smagte fantastisk, og helt forskelligt fra nogen anden makrel, jeg tidligere har spist, men så var fisken jo også helt frisk, og jeg havde selv fanget den.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Opskrift: Burmesiske te-kager

Burmesiske te-kager (Bamar Kate Mote) er en traditionel snack fra Myanmar. De små kager nydes ofte sammen med te og serveres, når folk samles for at hygge sig. De kan findes på lokale markeder, på caféer og hos gadekøkkener rundt om i Myanmar.

De burmesiske te-kager var en af de første ting, som jeg prøvede hos Tea Garden i Mae Sot, og med tiden er de blevet en af de ting, jeg altid bestiller, hvis jeg er hos Tea Garden om eftermiddagen og trænger til noget sødt i timerne inden aftensmad.

Tekagerne tilberedes i en steamer og får en fin, let fugtig konsistens, som jeg virkelig godt kan lide. De smager bedst serveret varme, direkte fra steameren, sammen med en kop kaffe eller te.

Opskrift af Chef Nge-Nge, Tea Garden Restaurant ved Borderline Collective i Mae Sot.

Opskrift: Burmesiske te-kager

Recipe by Nge-Nge – Tea Garden i Mae Sot
Course: BagningCuisine: Myanmar
Antal

4

kager

De burmesiske te-kager var en af de første ting på menuen, som jeg prøvede hos Tea Garden i Mae Sot, og med tiden er de blevet en af de ting, jeg altid bestiller, hvis jeg er hos Tea Garden om eftermiddagen og trænger til noget sødt i timerne inden aftensmad.

Ingredienser

  • 2 spsk hvedemel

  • 3 spsk ristet kikærtemel

  • 1 æg

  • 1 spsk sukker

  • ¼ tsk bagepulver

  • 1 tsk olie

  • ¼ tsk salt

  • ½ kop vand

  • ½ tsk sorte sesamfrø

Sådan gør du

  • Bland hvedemel, kikærtemel, sukker, bagepulver og salt.
  • Tilsæt æg, olie og vand til blandingen.
  • Fordel dejen jævnt i fire små tekopper (se fotoet nedenfor for at få en idé om størrelsen). Sørg for, at kopperne kan gå i steameren uden at tage skade.
  • Drys med sesamfrø på toppen af dejen til pynt.
  • Placer tekopperne i en steamer og damp dem i cirka 15 minutter.
  • Tag kagerne ud af tekopperne og server dem varme.
0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
The Back Room i New York

Et fællestræk for nogle af de mest trendy barer i New York lige nu er, at de ikke har røde løbere, store neonskilte eller fløjlsreb. I stedet er de gemt godt væk og svære at finde, hvis man ikke ved præcist, hvor man skal lede, ligesom de hemmelige smugkroer, såkaldte Speakeasies , som fandtes under The Prohibition (forbudstiden).

Her er et blogindlæg fra mit første besøg på The Back Room tilbage i 2014:

En af de speakeasies, som rent faktisk daterer helt tilbage til Prohibition er The Back Room på Lower East Side, og der smuttede Tina og jeg forbi en aften, hvor vi havde lidt tid at slå ihjel inden vi skulle videre ud at spise på Sushi Ko. Hvis man ikke ved den ligger der, er det let at overse The Back Room, for ingenting udenfor røber, at der skulle ligge en bar. Heldigvis havde Tina været der flere gange før, så hun guidede os uden problemer ned af trappen, gennem korridoren og op af en anden trappe. Vi var fremme!

Vi åbnede døren og trådte ind i et hyggeligt rum med meget dæmpet belysning og masser af hemmelig-nemlig atmosfære. Vi satte vi os i baren og bestilte hver sin drink, som blev serveret i små nette tekopper. Tina er dansk, men er født i Vietnam og jeg er som I ved født i Sydkorea, så da vi begyndte at snakke, kunne jeg godt se, at bartenderen kiggede lidt underligt på os.

Efter et stykke tid, tog han mod til sig og spurgte os, hvad det var for et sprog vi talte, og vi forklarede, at det skam var dansk og han så endnu mere forvirret ud. Lidt efter kom der to blonde piger og satte sig ved siden af os i baren, og det første bartenderen udbryder er ”Sig ikke, at I snakker kinesisk”. Pigerne fattede ingenting, men Tina og jeg skreg af grin.

At træde in i The Back Room er som at træde ind i en svunden tid. Belysningen er sparsom, og folk taler afdæmpet omkring bordene. Cocktails serveres i tekopper og ølflasker er godt pakket ind i brune papirsposer, så ingen kan se, hvad man drikker. The Back Room kan være lidt svært at finde. Nogle gange står der en dørmands-type ude ved gaden, mens man andre gange selv må finde vej. Jeg har med teksten og billederne nedenfor forsøgt at beskrive, hvordan man kommer frem. De uploader ugens kodeord for at komme in på deres website, men jeg er aldrig blevet bedt om et kodeord.

Der er et hemmeligt VIP-rum bag ved en bogreol på The Back Room.

Så vidt jeg ved er der ingen dresscode (ægte pels er forbudt), men de fleste er ret pænt klædt på.

Fredag og lørdag skal man være over 25 år for at komme ind


The Back Room, 102 Norfolk Street, New York, NY 10002Tel: (212) 228-5098

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr